22. september 2022

Ordblindeugen 2022 i Lyngby: Mød os på biblioteket den 5. oktober

Uge 40 er ordblindeuge over hele landet, og VUC Lyngby vil være til stede på Stadsbiblioteket i Lyngby den 5. oktober kl. 17-19 for at fortælle om vores tilbud til ordblinde.

Vidste du, at man regner med at ca. 7-8% af Danmarks befolkning er ordblinde? Det svarer til omkring 400.000 danskere1

Ordblindhed findes i alle dele af samfundet. Både blandt unge og gamle, kvinder og mænd, højtuddannede og lavtuddannede. Heldigvis kan man gøre meget for at give ordblinde en lettere hverdag, og ordblindhed er på ingen måde en barriere for at tage en uddannelse.

Det vil vi gerne være med til at sætte fokus på i uge 40, som er ordblindeuge i hele Danmark. Derfor kan du møde nogle af vores dygtige ordblindelærere På Stadsbiblioteket i Lyngby den 5. oktober, hvor vi sammen med andre ordblindtilbud vil fortælle om mulighederne for hjælp og støtte.

Det er gratis at deltage, men du skal tilmelde dig via dette link

(1Kilde: ordblindeforeningen)

Fakta om arrangementet

Sted: Stadsbiblioteket i Lyngby
Dato: 5. oktober (uge 40)
Tid: kl. 17-19
Dem kan du møde: VUC Lyngby, U/Nord, H.C. Ørsted gymnasiet/HTX, Virum Gymnasium, Stadsbiblioteket, Læsecenteret og læse konsulenten for elever i Lyngby-Taarbæk Kommune
Tilmelding: arrangementet er gratis, men du skal tilmelde dig på bibliotekets hjemmeside

Program

  • Velkomst og introduktion til ordblindeområdet ved Stadsbiblioteket og læsekonsulenten i Lyngby-Taarbæk Kommune
  • Hver stand præsenterer kort sig selv
  • Mulighed for at gå rundt til de forskellige stande og høre om tilbuddene

Ordblindeundervisning på VUC Lyngby

Til arrangementet vil et par af vores ordblindelærere fortælle om mulighederne for ordblindeundervisning på VUC Lyngby. Før du starter på ordblindeundervisning tager du en test for ordblindhed. Derefter hjælper vores lærere dig med at finde strategier og løsninger, der kan hjælpe dig i din hverdag og uddannelse. Det kunne fx være:

  • IT-hjælpemidler
  • Læse- og skrivestrategier, der hjælper dig med ordene
  • Undervisning i grammatik, ordforråd og stavning

Eller læs mere om dine muligheder på VUC Lyngby: