Start på den 2-årige HF

– muligheder for tilmelding, deadlines og tilmeldingsflow

Vil du også ha’ huen?

– Fokus på det sociale, spændende projekter og engagerede lærere.

Læs mere om Lyngby HF

Tilmelding

Du kan blive tilmeldt Lyngby HF helt frem til august, hvis du opfylder de formelle krav. Du kan blive tilmeldt frem til 1. juni, hvis du ikke opfylder de formelle krav og skal til optagelsesprøve.

Du kan tilmelde dig den 2-årige HF på tre måder:

  • Du kan tilmelde dig på optagelse.dk. Hvis du kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, skal du logge ind med dit UNIlogin. Du vil ikke i forbindelse med ansøgningen modtage en kvittering. Hvis du ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, kan du logge ind med dit NemID eller Digital Signatur, og du vil efterfølgende få mulighed for at uploade dine bilag. Du modtager afslutningsvist en kvittering.
  • Du kan blive tilmeldt ved at møde op i studievejledningen.
  • Du kan udfylde et ansøgningsskema og sende det til vejledning@vuclyngby.dk. Herefter vil du blive kontaktet af en studievejleder.

Det er gratis at tage den 2-årige HF.

Tilmeldingsfrister

  1. 1. marts Frist for tilmelding via optagelse.dk.
  2. 1. juni Frist for tilmelding i studievejledningen, hvis du ikke opfylder alle krav og skal til optagelsesprøve.
  3. August Frist for tilmelding i studievejledningen, hvis du opfylder alle krav.

Tilmeldingsflow – Hvornår sker hvad?

  • Besked om optagelse I marts eller efter du har ansøgt, får du besked, om du er blevet optaget i din e-boks.
  • Introarrangement I maj arrangerer nogle af de nuværende HF-elever et introarrangement for de nye elever, der er blevet optaget. Vi skriver ud til de nye elever før arrangementet.
  • Velkomstbrev I slutningen af sommerferien får du et velkomstbrev med et program for opstartsperioden.
  • Login til intranettet Tidligst to uger før studiestart får du en sms med dit login til skolens intranet og andre platforme.

Hvis du er under 18, får dine forældre også besked om optagelse i deres e-boks.