På VUC Lyngby er der mange uddannelser at vælge imellem. Vi har helt sikkert også den rigtige for dig.
Student på 2 år – fokus på et godt studiemiljø
Den 2-årige HF åbner døre og giver adgang til alle uddannelser. Du kan starte lige efter 9. klasse, og du slipper for karakterræset i hverdagen.
Tag HF-fag i dit eget tempo
HF-enkeltfag er den mest fleksible studentereksamen. Du kan tage fagene i dit eget tempo og også vælge kun at tage enkelte fag.
Næsten alle HF-fag tilbydes også som e-learning.
Bliv bedre til dansk og matematik
Forberedende voksenundervisning (FVU) er dansk- og matematikundervisning for voksne. Med FVU kan du fx blive bedre stillet i din fremtidige jobsøgning.
Klar til ungdoms-uddannelsen
Almen voksenundervisning (AVU) er fag på 9.-10. klasses niveau. Det kan give dig mulighed for at blive klar til en ungdomsuddannelse, selvom du ikke har taget folkeskolens afgangsprøve.
Mange AVU-fag tilbydes også som e-learning.
Undervisning for ordblinde
På OBU bliver du bedre til at læse og skrive. Du får et større ordforråd og bliver bedre til grammatik.
Før du starter, tager du en ordblindetest, så du kan få den helt rigtige hjælp.
Tag HF-fag i turbofart
VUC Lyngby tilbyder visse fag som GSK-fag.
Det vil sige, at du kan tage et fag på HF-niveau i turbofart, hvis du fx har brug for at tage et enkelt fag for at komme ind på drømmestudiet.