Kombinationsmuligheder

Kombiner HF-fag & andre tilbud, så det passer til dine behov

 – Der er mange muligheder for at kombinere ordblindeundervisning og AVU-fag (9.-10. klasse) med HF-enkeltfag

Mange kombinationsmuligheder

Du kan sagtens begynde på HF-enkeltfag, selvom du også har brug for at tage fag på lavere niveauer. HF-enkeltfag kan kombineres med mange af de andre tilbud, vi har på VUC Lyngby.

  • Du kan fx tage ordblindeundervisning samtidig med HF.
  • Du kan tage et kursus i læsning (FVU) og HF-enkeltfag.
  • Det er også muligt at kombinere HF-Enkeltfag med AVU-fag (9.-10. klasses niveau).

Vi har særlige pakkeløsninger med de fag og kombinationer, der har været efterspurgt af vores kursister.

Adgangskrav & tilmelding

De formelle krav er forskellige for de forskellige fagpakker. Derfor anbefaler vi, at du booker en tid med en af vores studievejledere for at finde ud af, om du kan starte på den fagpakke, du ønsker.

Det er også kun hos studievejlederne, du kan blive tilmeldt fagpakkerne.

Prisen for at kombinere

Prisen på lige præcis din kombination afhænger af, hvilke  fag du tager.

Det koster enten 550 kr. eller 1400 kr. pr. HF-fag, men hvis du tager en hel HF får du pengene tilbage for de fag, der står på dit eksamensbevis.

Prisen for AVU fag er enten 130 kr, 260 kr. eller 1250 kr. per fag.

Ordblindeundervisning og FVU er som udgangspunkt gratis for privatpersoner.

Læs mere om vores særlige pakker

HF-enkeltfag & andre tilbud – Spørgsmål og svar

Hvor foregår undervisningen?

Al undervisning på VUC Lyngby: Nybrovej 114, 2800 Kgs. Lyngby.

Hvornår starter og slutter undervisningen?

De tre AVU/HF-pakker beskrevet her tager hver et halvt år. Holdene begynder i august og januar.

Kontakt vores studievejledere for at få mere at vide om de andre kombinationsmuligheder.

Kan jeg få SU, mens jeg tager fagpakkerne?

Der er forskellige regler for SU på HF-enkeltfag,  AVU, OBU og FVU.

Det er derfor bedst at tale med vores SU-kontor, hvis du er i tvivl, om du kan få SU.