Studieliv

Sammen om et godt studiemiljø

Det gode studiemiljø er i centrum på VUC Lyngby. Her på siden kan du læse mere om, hvad vi gør for at skabe et godt studieliv. Du kan også finde vores studie- og ordensregler – herunder reglerne for røgfri skole.

Rammen for det gode studie

På VUC Lyngby skaber vi sammen et studiemiljø og et arbejdsmiljø, hvor du kan lære og arbejde i et trygt fællesskab med andre uanset forskelle i alder, køn, kultur og baggrund.

Der skal være plads til, at du kan begå fejl i bestræbelserne på at lære og udvikle dig, men til gengæld forventer vi, at du er åben og nysgerrig over for ny viden, nye måder at se verden på og nye måder at handle i verden.

Bæredygtighed, empowerment og diversitet

Vi har valgt at sætte fokus på tre værdier, som vi mener er vigtige for at sikre vores kursister en god studietid:

    • Bæredygtighed er i centrum i hverdagen og i undervisningen.
    • Vi arbejder for empowerment ved at uddanne og sikre engagement gennem bl.a. kursistrådet.
    • Diversitet er kernen på VUC Lyngby, hvor vi lægger stor vægt på, at der skal være plads til alle.

RØGFRI SKOLE

Ved en lovændring er VUC Lyngby røgfri skole pr. 1. august 2021. Det betyder, at du aldrig må ryge på matriklen og heller ikke andre steder i skoletiden.

Hvis du overtræder rygeforbuddet:

  • I første omgang vil du blive noteret i vores studieadministrative system.
  • Hvis det sker igen, kommer du til en samtale hos en leder.
  • De næste skridt er af mere alvorlig karakter,
    du vil nemlig få en skriftlig advarsel.
  • Ved gentagen overtrædelse vil du blive udmeldt af skolen.
  • Efter 1 år annulleres sanktionerne.

Vi håber selvfølgelig ikke, at vi kommer til at bruge sanktionerne.

Gode arbejdsforhold

Søg hjælp og støtte

Det er vigtigt for os, at du gennemfører og får en god studietid, og du har derfor forskellige muligheder for at søge støtte.

studievejledningen kan du få svar på spørgsmål om dit studie og dine fag.

Der er et særligt kontor for spørgsmål om SU, og også vejledere der kan hjælpe med SPS (særlig støtte).

Kursister snakker i kantinen

Kursisterne har ordet

I ved bedst, hvordan vi kan gøre studiemiljøet bedre. Derfor vil vi på VUC Lyngby sikre, at kursisterne også får medbestemmelse.

Hvert år bliver der valgt kursister til kursistrådet, som er kursisternes talerør. Rådet har også to repræsentanter i VUC Lyngbys bestyrelse.

Kursistrådet er med til at sikre rammerne for et godt socialt liv på skolen bl.a. ved at afholde fredagscafeer og fester.

En bøtte med farverig mad

Mad på bordet

Det er selvfølgelig vigtigt at få mad indenbords for at samle energi til en lang skoledag.

Det er Andreas og Anders fra Cibus Food, der står for vores kantine. 

Kantinens åbningstider:

Alle hverdage fra 7.30-15

Efter lukketid kan du få sulten eller tørsten stillet i automaterne foran kantinen.

Kantinens menu

Fra morgenstunden er der friskbagt morgenbrød, kaffe, kakao, te, frugt m.m. Senere er der sandwich, salatbuffet, dagens varme ret og også lidt til den søde tand.