HF-enkeltfag som selvstuderende

Ansvar for egen læring

Som selvstuderende møder du kun op på skolen, når du skal afslutte fag med eksamen. Du har selv hele ansvaret for, at du lærer det, der er nødvendigt for at bestå faget.

Link til tilmelding: HF selvstudiehold

Link til tilmelding: AVU selvstudiehold

At være selvstuderende

Som selvstuderende bliver du tilmeldt eksamen i et fag, men du får hverken undervisning eller adgang til undervisningsmaterialer. Det betyder, at du som selvstuderende ikke har den daglige kontakt med en lærer, som du ville have som almindelig studerende.

Særlige regler og procedurer

Du skal være opmærksom på, at der er særlige regler og procedurer som selvstuderende. Blandt andet skal du som selvstuderende sende en eksamenstilmelding og evt. et eksamensgrundlag/pensum efter din tilmelding. Du kan ikke gå til eksamen, hvis vi ikke har modtaget blanketten. Læs derfor hele denne side, før du tilmelder dig. 

4 studerende sidder bed bord med bøger og computer set fra oven

Adgangskrav

Du kan tage fag som selvstuderende, hvis du opfylder de krav, der generelt gælder for den pågældende uddannelse.

Se adgangskravene for at tage HF-fag

Se adgangskravene for at tage AVU-fag

Du skal derudover bo i en af følgende kommuner for at kunne blive selvstuderende ved VUC Lyngby: Ballerup, Gladsaxe, Herlev, Gentofte eller Lyngby-Taarbæk.

Kursister til undervisning

Eksamen

Eksamen foregår på VUC Lyngby. Hvis du skal til mundtlig eksamen, fortæller den tilknyttede selvstudielærer, hvornår du har eksamen. Under “Vigtige dokumenter” finder du eksamensinfo og konkrete eksamensdatoer for skriftlige eksamener, som bliver offentliggjort ca. 14 dage før eksamen.

Du SKAL sende en eksamenstilmelding for at kunne gå til eksamen, og eksamenstilmeldingen skal være underskrevet af din lærer/faglige vejleder. Læs mere i afsnittene “tilmelding” og “send eksamenstilmelding” nedenfor.

Når du er selvstuderende skal du huske at medbringe billed-ID som legitimation til alle eksamener.

Hænder holder kuglepenne over papirer med matematikopgaver

Vigtige deadlines

Sommereksamen 2024 – Deadlines kommer på hjemmesiden hurtigst muligt

Tilmeldingen åbner: 8. februar
Tilmeldingen lukker: 28. februar
Sidste dag for at indsende eksamenstilmelding: 14. marts

Det er obligatorisk at indsende eksamenstilmeldingen. Du kan ikke gå til eksamen, hvis den ikke er indsendt eller er udfyldt forkert. Læs mere her på siden.

en kuglepen og to bøger på et bord

Bøger, undervisningsportaler og kommunikation

Du har mulighed for at se gamle undervisningsbeskrivelser (pensumlister) for de fleste fag her på hjemmesiden. Du skal dog være opmærksom på, at der kun er tale om en liste.

Du kan se undervisningsbeskrivelserne her

Som selvstuderende får du adgang til intranettet på Teams, men ikke til undervisningsmateriale. VUC Lyngby låner ikke bøger eller andre typer undervisningsmateriale til selvstuderende. Dem skal du selv anskaffe.

Al kommunikation foregår via din e-mail eller via Teams.

Kugleramme

Fysik, kemi og geografi på HF

Du kan ikke tage biologi, fysik, kemi og geografi som selvstuderende på VUC Lyngby, da et laboratoriekursus er obligatorisk i de fag. Hvis du ønsker at tage disse fag som selvstuderende, anbefaler vi, at du kontakter et andet VUC.

Tilmelding til eksamen som selvstuderende

For at gå til eksamen som selvstuderende skal du tilmelde dig og betale online.
Efter tilmeldingen skal du sende en eksamenstilmeldingsblanket.

Tilmelding

Du tilmelder dig online, og du skal betale for faget med det samme.

Når din tilmelding er blevet godkendt, modtager du en e-mail, der bekræfter din tilmelding.

Du kan se frister for tilmelding længere oppe på denne side.

Tilmelding: HF selvstudiehold

Tilmelding: AVU selvstudiehold

Send eksamenstilmelding

Efter du har tilmeldt dig online, skal du udfylde og sende blanketten eksamenstilmelding for at kunne gå til eksamen.

Du kan downloade eksamenstilmeldingen her

Når du har udfyldt eksamensblanketten, skal du sende den til selvstuderende@vuclyngby.dk

Du kan ikke gå til eksamen, hvis vi ikke har modtaget din eksamenstilmeldingsblanket inden for fristen (se frist længere oppe på siden). Din lærer/faglige vejleder skal underskrive eksamenstilmeldingen, før den er gyldig.

Pris

For AVU koster det 140 kr, 280 kr eller 1380 kr per fag. Du kan ikke få pengene tilbage for AVU-fag.

Det koster enten 550 kr. eller 1400 kr. pr. fag som selvstuderende på HF. Hvis du tager en hel HF, får du pengene tilbage for de fag, der står på dit eksamensbevis.

Eksamenshåndbog

Hvis du har spørgsmål i forbindelse med din eksamen, er eksamenshåndbogen et godt sted at starte.

Vi anbefaler, at alle kursister læser den og medbringer den til eksamen.

Eksamenshåndbog (HF)

Eksamenshåndbog (AVU)

Faglig vejledning ved mundtlig eksamen

Når du skal til mundtlig eksamen, er der en selvstudielærer tilknyttet, som også tager dig til eksamen. Du skal selv tage kontakt til den tilknyttede selvstudielærer for at få vejledning.

Du har ret til vejledning svarende til 1-2 timer per fag, og vejledningen omfatter faglige problemstillinger, mål for faget og orientering om eksamen.

 

Sådan får du en faglig vejleder

Navn og e-mail på din selvstudielærer/faglige vejleder står i Teams. Du skal kontakte din selvstudielærer og fortælle, om du selv udarbejder et eksamensgrundlag, eller om du vil bruge det, der allerede er forberedt.

Det er vigtigt, at du tager kontakt, uanset hvad du vælger. Det er nemlig din selvstudielærer, der skal godkende, at du kan gå til eksamen.

Du får ikke faglig vejledning før skriftlige eksamener.

Hvis din vejleder ikke svarer

Hvis din selvstudielærer ikke svarer på din mail, skal du gøre følgende – i prioriteret rækkefølge:

  1. Tjek at du har skrevet mailen rigtigt. Alle ansatte har en mail som består af (xxx)@vuclyngby.dk.
  2. Send en reminder –  måske er din mail blevet overset
  3. Send en mail til Annette Schmidt Sørensen på asm@vuclyngby.dk

Fag som selvstuderende – spørgsmål og svar

Hvor skal jeg tage min eksamen?

Du tager din eksamen her på VUC Lyngby: Nybrovej 114, 2800 Kgs. Lyngby.

Hvornår er der eksamen?

Sommereksamen er i maj og juni.
Vintereksamen er i december og januar.

Hvor kan jeg se min eksamenskarakter?

Du finder dine eksamenskaraktere i Ludusweb, så snart bedømmelsen er klar.
Husk at du skal bruge dit unilogin/MitID til at logge på LudusWeb.

Kan jeg få SU som selvstuderende?

Nej, du kan ikke få SU som selvstuderende.

Skal jeg selv have computer med til eksamen?

Ja, du skal selv have en computer med til eksamen, ellers skal du skrive i hånden.

Kan jeg få forlænget tid til eksamen?

Ja, det er muligt at få forlænget tid til eksamen, hvis du har autoriseret dokumentation fra din læge eller hospitalet. Du skal dog søge om at få dispensation ved at udfylde et særligt skema og vedlægge dokumentation. Skemaet skal udfyldes sammen med en studievejleder her på VUC Lyngby.