HF er for alle – også for ordblinde

På den 3-årige HF for ordblinde kan du få ekstra støtte og vejledning, så du kan få studenterhuen på.

Er du i tvivl, om du er ordblind?

Bestil en ordblindetest

Eller læs mere om ordblindeundervisning på VUC Lyngby

Fuldstændig ligesom en 2-årig HF – bare på 3 år

På vores HF for ordblinde får du præcis de samme muligheder, som du får på en 2-årig HF. Du tager bare uddannelsen på 3 år, så der er god tid til, at du kan lære tingene i dit eget tempo.

Undervisningen vil være særligt planlagt med tid til både HF-fag og ordblindeundervisning.

Ekstra ordblindestøtte

På HF for ordblinde hjælper vi dig, så både hverdag og studie bliver lettere:

  • Hjælp til IT-hjælpemidler særligt for ordblinde
  • Ekstra timer til at støtte din læsning og opgaveskrivning
  • Dygtige ordblindelærere, der hjælper dig hver uge
  • Tilbud om specialpædagogisk støtte (SPS)
Studievejleder vejleder to kursister

Adgangskrav

For at gå på uddannelsen skal du være konstateret ordblind. Hvis du er i tvivl, om du er ordblind, kan du booke en test hos os.

Derudover skal du opfylde de samme adgangskrav, som der er til en 2-årig HF.

Du kan læse adgangskravene her

Lærer ved tavlen

Fag på HF

HF for ordblinde er tilrettelagt som en 2-årig HF-uddannelse (men over 3 år). Det betyder, at du har de samme fag som en ordinær 2-årig HF.

Klik her for læse mere om fagene på en fuld HF

Ligesom på den 2-årige HF vælger du en fagpakke udover de obligatoriske fag. Du kan vælge mellem følgende fagpakker:

  • Business – Matematik B og Erhvervsøkonomi C
  • Samfund – Samfundsfag B og Psykologi C
  • Natur – Biologi B og Fysik C
En kursist sidder foran computer og bøger og taster på lommeregner

Fokus på din fremtid

Lærer, financial kontroller eller en kandidat i historie? Den 3-årige HF giver mange muligheder. Du får direkte adgang til uddannelser på erhvervsakademierne og professionsbacheloruddannelser.

Med en overbygning kan du også fortsætte på universitetet.

HF for ordblinde – Spørgsmål og svar

Hvor foregår undervisningen?

Al undervisning foregår på VUC Lyngby: Nybrovej 114, 2800 Kgs. Lyngby

Jeg er i tvivl, om jeg er ordblind?

Hvis du er i tvivl, om du er ordblind, kan du tilmelde dig en ordblindetest her.

Hvor lang tid tager det at tage en HF for ordblinde?

HF for ordblinde tager tre år, fordi der er ekstra tid til støtte og ordblindeundervisning.

Kan jeg få SU, mens jeg tager HF for ordblinde?

Det kan du! Ansøg på SU.dk

Kan jeg tage en optagelsesprøve, hvis jeg ikke opfylder adgangskravene?

Hvis du går i 9. eller 10. klasse og ikke opfylder kravene, kan du komme til en optagelsesprøve på Lyngby HF. Kontakt studievejledningen for mere information og datoer.