20. december 2024

Teamleder til teknisk service

Vil du arbejde i et spændende uddannelsesmiljø med fokus på at have et godt studie- og arbejdsmiljø? Og har du lyst til at prøve kræfter med en stilling på VUC Lyngby, hvor den primære målgruppe er unge og voksne over 18 år?

VUC Lyngby søger en dygtig, engageret og ansvarsfuld teamleder til teknisk service.

Du vil i stillingen skulle koordinere indsatsen i vores lille team bestående af en teknisk service-medarbejder og to rengøringsmedarbejdere, så VUC Lyngby fremstår pænt og ordentligt, så vi har gode rammer for uddannelse af vores unge og voksne elever og kursister. Udover koordinering af indsatsen i teamet vil du have ansvaret for bygningen, og du skal kunne løse opgaver af håndværksmæssig karakter samt overholde diverse bygningsmæssige regulativer. Da vi er en relativt lille skole, vil der på daglig basis også være behov for at hjælpe til, hvor der er behov for det. Det kunne f.eks. være med opstilling til eksamen, holdstart, dimission mv. Endelig vil der også være dagligt samarbejde med andre medarbejdere på VUC Lyngby (lærere, ledelse, studievejledning, administration og it).

Du skal kunne prioritere opgaver og tid, være ansvarsbevidst og positiv samt engageret. Det er en forudsætning, at du er en teamplayer, der er fleksibel og hurtig til at tage initiativ. Vi har sjældent to dage der ligner hinanden.

VUC Lyngby

Vi er et fleksibelt uddannelsescenter med ca. 80 ansatte, der udbyder undervisning på HF, GSK, AVU, FVU og OBU til ca. 1100 kursister.

Vi tilbyder:

  • Søde kolleger og en spændende arbejdsplads, som til stadighed udvikler sig
  • Gode udviklingsmuligheder såvel fagligt som personligt
  • Et værdigrundlag der bygger på rummelighed, nysgerrighed og afklaring
  • Mulighed for at du selv er med til at præge stillingen
  • Flex-ordning
  • Det sædvanlige: Kaffe og frugt

Primære opgaver og ansvarsområder:

  • Koordinering af indsatsen i teknisk service
  • Ansvar for bygningerne
  • Ansvar for rengøringen
  • Ansvar for inventar
  • Kontakt til eksterne leverandører for så vidt angår bygninger og materiel
  • Udbedring af bygningsmæssige skader og fejl
  • ADK
  • Brand/brandmyndigheder
  • Alarm

Om dig:

  • Har erfaring med at efterleve regulativer inden for brand, alarm, vagtcentral mv.
  • Har hænderne godt skruet på og kan løse mindre skader/fejl/problemer af håndværksmæssig karakter
  • Har gode samarbejdsevner – også med eksterne partnere og leverandører
  • Er teamplayer
  • Er engageret, fleksibel og kommunikerende
  • Har humor og en positiv indstilling

Løn og ansættelse

Du bliver ansat som teamleder af teknisk service med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der kan ud fra din baggrund og kvalifikationer forhandles funktions- og kvalifikationstillæg.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Vi håber, at du kan starte hurtigt, men senest den 1. marts 2025.

Ansøgningsfristen er d. 12. januar kl. 12.00, og der indkaldes til samtaler i slutningen af januar.

Har du spørgsmål

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte rektor Inge Voller på mail ivo@vuclyngby.dk eller telefon 24486485

Kan du matche ovenstående profil, og har du lyst til et spændende job så søg stillingen ved at benytte dette link:

https://www.gymnasiejob.dk/jobopslag/68147/teamleder-til-teknisk-service