Kombiner HF-fag & andre tilbud, så det passer til dine behov
– Der er mange muligheder for at kombinere ordblindeundervisning og AVU-fag (9.-10. klasse) med HF-enkeltfag
Mange kombinationsmuligheder
Du kan sagtens begynde på HF-enkeltfag, selvom du også har brug for at tage fag på lavere niveauer. HF-enkeltfag kan kombineres med mange af de andre tilbud, vi har på VUC Lyngby.
- Du kan fx tage ordblindeundervisning samtidig med HF.
- Du kan tage et kursus i læsning (FVU) og HF-enkeltfag.
- Det er også muligt at kombinere HF-Enkeltfag med AVU-fag (9.-10. klasses niveau).
Vi har særlige pakkeløsninger med de fag og kombinationer, der har været efterspurgt af vores kursister.
Adgangskrav & tilmelding
De formelle krav er forskellige for de forskellige fagpakker. Derfor anbefaler vi, at du booker en tid med en af vores studievejledere for at finde ud af, om du kan starte på den fagpakke, du ønsker.
Det er også kun hos studievejlederne, du kan blive tilmeldt fagpakkerne.
Prisen for at kombinere
Prisen på lige præcis din kombination afhænger af, hvilke fag du tager.
Det koster enten 550 kr. eller 1400 kr. pr. HF-fag, men hvis du tager en hel HF får du pengene tilbage for de fag, der står på dit eksamensbevis.
Prisen for AVU fag er enten 140 kr, 280 kr. eller 1380 kr. per fag.
Ordblindeundervisning og FVU er som udgangspunkt gratis for privatpersoner.
Læs mere om vores særlige pakker
Forkusus til EUX og HF Enkeltfag – med matematik eller idræt (C-pakken)
Kurset er for dig, der vil læse videre på EUX eller HF-enkeltfag, men mangler at afslutte matematik. Det kan også være en god mulighed, hvis du gerne vil være lidt bedre forberedt, før du starter på en hel HF. Du tager de fag, der kræves for at læse EUX:
- Dansk C
- Engelsk C
- Samfundsfag C
Derudover tager du også Matematik G (AVU) eller fx Erhvervsøkonomi C eller Idræt C.
Kurset tager et halvt år (august-december eller januar-juni), og derefter kan du fx søge ind på EUX eller gå videre på HF Enkeltfag.
AVU Matematik med Dansk A eller Engelsk B på HF
Er du god til dansk eller engelsk, mens det kniber med matematikken? Så kan denne fagpakke være den rigtige for dig.
Du kombinerer dansk 0-A eller engelsk 0-B med matematik F (svarer til første del af 10. klasse). Vi har tilrettelagt skemaet, så din skoledag typisk er fra kl. 8-14.
Det tager et halvt år (august-december eller januar-juni) at afslutte fagene. Derefter kan du f.eks. tage Matematik ED (de næste to matematikniveauer) eller andre HF-fag.
HF-enkeltfag & andre tilbud – Spørgsmål og svar
Hvor foregår undervisningen?
Al undervisning på VUC Lyngby: Nybrovej 114, 2800 Kgs. Lyngby.
Hvornår starter og slutter undervisningen?
De tre AVU/HF-pakker beskrevet her tager hver et halvt år. Holdene begynder i august og januar.
Kontakt vores studievejledere for at få mere at vide om de andre kombinationsmuligheder.
Kan jeg få SU, mens jeg tager fagpakkerne?
Der er forskellige regler for SU på HF-enkeltfag, AVU, OBU og FVU.
Det er derfor bedst at tale med vores SU-kontor, hvis du er i tvivl, om du kan få SU.