Få hjælp til at søge SU
Bestil en tid i vores åbningstid
eller send en e-mail, så ser vi,
hvad vi kan gøre for at hjælpe dig.
Bestil tid til SU-vejledning
Bestil tid
SU-vejledning foregår over telefonen. Du vil blive ringet op af en SU-vejleder, på det tidspunkt du har booket. Du kan ikke få SU-vejledning, hvis du ikke har bestilt tid.
Du kan bestille tid:
Mandag: 13-15
Onsdag: 13-15
Torsdag: 13-15
Klik her for at bestille en tid
Du kan også kontakte SU på mail: su@vuclyngby.dk. Husk at skrive dit kursistnr.
Du skal selv søge SU!
Du får ikke automatisk SU, selv om du er blevet tilmeldt undervisning på VUC Lyngby.
Derfor er det vigtigt, at du sætter dig ind i reglerne og får søgt SU i god tid – helst så snart du er tilmeldt undervisning. Bemærk at du skal være aktiv på dine hold senest den 20. for at være berettiget til SU i den pågældende måned.
Vi sidder klar til at hjælpe dig, hvis der er noget, du er i tvivl om.
Kan jeg få SU?
Der er en række krav, som du skal opfylde for at være berettiget til at modtage SU:
- Du kan få SU fra kvartalet, efter du er fyldt 18 år.
- Du må ikke samtidig få en anden form for offentlig støtte.
- Du skal være optaget på hold og have betalt for undervisningen (hvis din uddannelse kræver betaling).
- Du skal være studieaktiv.
- Du skal have mindst 23 timers undervisning om ugen (17 timer hvis du har et hjemmeboende barn under syv år).
Husk – du kan også få SU som e-learningsstuderende!
Søg SU online
Du kan kun søge om SU digitalt, og du skal have MitID for at søge. Via linket kan du både søge SU og få adgang til en lang række andre relevante funktioner:
- Se alt om din nuværende SU
- Følge din SU-ansøgning
- Se om du skal betale SU tilbage
- Vælge SU fra
- Søge forsørgertillæg
- Søge SU-lån
SU – ofte stillede spørgsmål
Hvornår får jeg min SU og mine SU-lån?
Der går cirka 3 uger, fra du har søgt på su.dk, til du får din SU.
Du får svar på din ansøgning i din e-boks. Vi kan ikke se det, der er blevet sendt til din e-boks, og du skal derfor selv tjekke din e-boks for at få svar.
Der går cirka 10 hverdage, fra du har godkendt din låneplan, til du får dine SU-lån.
Skal jeg betale skat af min SU?
Ja, du betaler skat af din SU.
Du finder svar på dine spørgsmål om SU og skat på SKATs hjemmeside om SU.
Hvor meget må jeg tjene ved siden af min SU?
Du kan bruge regnemaskinen på SU.dk for at få en idé om, hvor meget du må tjene.
HUSK – det beregnede beløb er kun vejledende!
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg er udeboende?
Som 18 eller 19 årig kan du normalt kun få hjemmeboende SU. Du kan dog i visse tilfælde få udeboende SU. Læs om det på su.dk.
Du skal selv søge om at få udeboende SU i minSU – se ”Oplys særlige bopælsforhold” under ”Ret din SU”.
Du skal herefter sende en mail til su@vuclyngby,dk, hvor du skriver, at du har søgt udeboende SU, samt hvilke forhold du søger på baggrund af. Husk at skrive navn og kursistnr.
Hvad gør jeg, hvis jeg skal på barsel?
Der er særlige regler og procedurer, der gør sig gældende, når du tager barsel, mens du er på SU.
Hvad gør jeg, hvis jeg er udenlandsk statsborger?
Du skal opfylde nogle særlige betingelser, hvis du skal have SU som udenlandsk statsborger. Det kan du læse mere om på den særlige side for udenlandske statsborgere på SU.dk