Specialpædagogisk støtte (SPS) på VUC Lyngby

Her på siden kan du læse om ansøgning og krav til SPS-støtte som kursist eller elev på VUC Lyngby.

Støtte under uddannelse

På VUC Lyngby tilbyder vi specialpædagogisk støtte (SPS) til elever og kursister med dokumenteret funktionsnedsættelse.

Det kan være fysiske og psykiske udfordringer, såsom et synshandicap eller angst, men man kan også få SPS-støtte på baggrund af ordblindhed.

Vurdering af behov

SPS-vejlederne på VUC Lyngby yder kyndig rådgivning om, hvilke form for SPS, der bedst hjælper den enkelte gennem et uddannelsesforløb hos os.

De baserer altid deres vurdering på en faglig vurdering af individuelle behov.

Søg SPS

Man kan ansøge SPS som kursist på HF, AVU (9.10. klasse) og OBU.

Kontakt studievejlederne på VUC Lyngby og få hjælp til ansøgningen om SPS.

Husk at man altid skal medbringe dokumentation for sin funktionsnedsættelse, når man ansøger om SPS.

Indsend dokumentation for SPS via denne digitale blanket

Tilpasset individuelle behov

SPS tilrettelægges af vores studievejledere, så den passer til den enkeltes situation.

  • Er man ordblind, kan man få bevilget en programpakke til installation på sin egen computer med programmer, der gør det lettere at følge med på studiet.

  • Har man psykiske vanskeligheder, kan man ofte få støttetimer.

  • Er man døv eller hørehæmmet, kan man få høretekniske hjælpemidler.

  • Er man blind eller svagsynet, kan man få it-baserede hjælpemidler som Jaws eller Zoomtext.

  • Har man et bevægehandicap, er det muligt at få ergonomiske møbler eller praktisk hjælp.

Man har mulighed for at få SPS til obligatoriske studieture og praktikperioder.

Tildeling af SPS er baseret på en faglig vurdering af ens specifikke behov.

Man er derfor ikke garanteret SPS-støtte, selvom man ansøger om det.