3. februar 2025

Spændende planer for fremtiden

Planer om at søge ind på Frisørskolen, eller drøm om at læse på DTU? Hør Boushra og Seyed fortælle om, hvordan VUC Lyngby hjælper dem med at realisere deres mål for fremtiden.

Af: Klara Nygaard Voller og Gry Nybo Christensen

Seyed og Boushra læser begge Dansk som andetsprog og har hver især konkrete ideer om, hvordan kurset kan hjælpe dem på vej i forhold til at realisere deres fremtidsplaner. 

“Jeg vil gerne have en 10. klasse, og min fremtidsdrøm er at søge ind på DTU,” siger Seyed og Boushra supplerer: “Min plan er at komme ind på Frisørskolen.”

På VUC Lyngby tilbyder vi kurset “Dansk som andetsprog”, som løber over et semester. Mange af kursisterne på VUC Lyngby har ligesom Boushra og Seyed konkrete planer for fremtiden, og har valgt VUC Lyngby som et skridt på vejen i forhold til at opnå deres mål.

Vil du gerne vide mere om kurset Dansk som andetsprog på VUC Lyngby?

God stemning

Både Seyed og Boushra lægger vægt på, at der er en god stemning på holdet, hvor man lytter og giver plads til hinanden.

“Jeg har det godt i klassen, og vi hygger os sammen,” siger Boushra. 

Seyed roser også den gode stemning i undervisningslokalet og tilføjer, at deres lærer Kirsten er god til at skabe et godt læringsmiljø, hvor man får mest muligt ud af undervisningen. 

Familiestrukturer i Danmark

I lektionen i dag skal kursisterne læse en artikel om familiestrukturer i Danmark dengang og nu. Kirsten deler de trykte artikler ud og kursisterne kigger nysgerrigt på de to bærende billeder, ét i sort hvidt, fra dengang man bespiste store børneflokke med håndmadder i skolekøkkenet, hvis forholdene var knappe derhjemme, og så et farverigt billede som viser en gruppe børn, der leger i en solrig have. 

Kursisterne læser op på skift under Kirstens kyndige vejledning, og undervejs bliver danske ord vendt og drejet både i forhold til udtale og betydning. Der bliver lyttet tålmodigt til hinanden og givet positivt feedback på oplæsningen, efterfulgt af en kort snak om de forskellige fagbegreber, som knytter sig til den journalistiske artikel. 

Du kan også læse Forberedende Voksen Uddannelse/FVU på VUC Lyngby – klik HER for at læse mere

Dagens emne er familiestrukturer i Danmark.

Underviser Kirsten søger for en god stemning på holdet og faglig udfordring og vejledning til alle kursister.

Boushra vil gerne søge på Frisørskolen i fremtiden.

Seyed har en fremtidsdrøm om at læse på DTU.