Ansøg om SU

Her på siden kan du læse om ansøgning og krav til at modtage SU.

Bestil tid til SU-vejledning

Book et telefonopkald

Book en samtale med en SU-medarbejder

Man kan kun tale med en SU-medarbejder, hvis man har booket en tid på forhånd.

Benyt dette link til at booke en tid til SU-vejledning 

Man kan bestille tid på følgende tidspunkter:

  • Mandag: 13-15

  • Onsdag: 13-15

  • Torsdag: 13-15

Det er også muligt booke en tid ved at sende en mail til su@vuclyngby.dk. Husk at angive kursistnummer.

SU-vejledning foregår over telefonen

Al vejledning vedrørende SU foregår over telefonen, og man bliver ringet op på det tidspunkt, som man har booket.

Vær opmærksom på, at SU-kontoret ringer via skjult nummer.

Man skal selv ansøge om SU

Man får ikke automatisk SU, selv om man er blevet tilmeldt undervisning på VUC Lyngby.

Derfor er det vigtigt, at man sætter sig ind i reglerne og får søgt SU i god tid.

Vær opmærksom på, at man skal være studieaktiv på de hold og fag, som man er tilmeldt senest den 20. for at være berettiget til SU i den pågældende måned.

Krav til SU

Der er en række krav, som man skal opfylde for at være berettiget til at modtage SU:

  • Man kan få SU fra kvartalet efter, at man er fyldt 18 år.

  • Man må ikke samtidig få en anden form for offentlig støtte.

  • Man skal være optaget på et fag eller hold og have betalt for undervisningen (hvis ens uddannelse kræver betaling).

  • Man skal være studieaktiv.

  • Man skal have mindst 23 timers undervisning om ugen (17 timer hvis man har et hjemmeboende barn under syv år).

Man skal også ansøge som SU, hvis man er e-learningkursist.

SU skal ansøges digitalt

Man kan kun søge om SU digitalt, og det kræver MitID.

Søg SU direkte via dette link og få adgang til en lang række andre relevante funktioner:

  • Følg SU-ansøgning

  • Se alt vedrørende nuværende SU

  • Find information om eventuel tilbagebetaling af  SU

  • Vælg SU fra

  • Søg forsørgertillæg

SU – ofte stillede spørgsmål

Hvornår får man sin SU og SU-lån?

Der går cirka 3 uger, fra man har søgt på su.dk, til man får sin SU.

Man får svar på sin ansøgning i E-boks, og man har selv ansvaret for dette. VUC Lyngby kan ikke se svaret på ansøgningen.

Der går cirka 10 hverdage, fra man har godkendt sin låneplan, til man får sine SU-lån.

Skal man betale skat af sin SU?

Ja, man betaler skat af sin SU.

Find svar på alt vedrørende SU og skat på SKATs hjemmeside om SU.

Hvor meget må man tjene ved siden af sin SU?

Brug regnemaskinen på SU.dk for at få en idé om, hvor meget man må tjene.

HUSK – det beregnede beløb er kun vejledende!

Hvad skal man gøre, hvis man er udeboende?

Som 18 eller 19 årig kan man normalt kun få SU som hjemmeboende.

I visse tilfælde kan man dog godt bliver godkendt SU som udeboende SU. Læs om det på su.dk.

Man skal selv søge om at få udeboende SU i minSU – se ”Oplys særlige bopælsforhold” under ”Ret din SU”.

Herefter skal man selv sende en mail til su@vuclyngby,dk, hvori man oplyser, at man har ansøgt udeboende SU, samt hvilke forhold, der ligger til grund herfor. Husk at skrive navn og kursistnummer i mailen.

Hvad gør man, hvis man skal på barsel?

Der er særlige regler og procedurer, der gør sig gældende, når man tager barsel, mens man er på SU.

Læse mere om SU og barsel på SU.dk

Hvad gør man, hvis man er udenlandsk statsborger?

Man skal opfylde nogle særlige betingelser, hvis man skal have SU som udenlandsk statsborger.

Læs mere om det på den særlige side for udenlandske statsborgere på SU.dk

VUC Lyngby, Nybrovej 114, 2800 Kongens Lyngby / FOTO: Gry Nybo