Fra kl. 16 stod ledelse, kommunikation og undervisere klar til at tage imod årets studenter med bobler i glassene, lækker grillmad og hyggelige aktiviteter.
Havespil og fællessang satte scenen for en uformel og inkluderende eftermiddag, hvor både elever og ansatte kunne mødes og fejre den store dag sammen.
Det blev en aften med gode snakke om stort og små gennem det henholdsvis 2- eller 3-årige gymnasiale uddannelsesforløb på VUC Lyngby.
Mange af anekdoterne fandt vej til indersiden af de blå huer, og der blev også plantet et stort antal tandsæt i skyggerne for at sikre ejeren af huen held og lykke fremover.
Arrangementet var desuden en anledning til at anerkende det store arbejde, som ligger bag elevernes præstationer.
En særlig tak til alle undervisere, ledelsen, vejledere og administrative medarbejdere, som hver dag er med til at skabe de rammer og den støtte, der gør det muligt for elever og kursister på VUC Lyngby at gennemføre deres uddannelse.
Med den vellykkede første Huefest er der lagt op til, at traditionen vil fortsætte i årene fremover.
Alt tyder på, at VUC Lyngby har fået en ny fast begivenhed, som samler elever og medarbejdere om fejring og fællesskab.