OBU
For ordblinde
Læs om ordblindeundervisning på VUC Lyngby, adgangskrav og tilmelding.
Tag en ordblindetest hos os og lad vores lærerteam hjælpe dig videre.
Tilmelding
Man kan tilmelde sig, når man har været til en ordblindetest på VUC Lyngby eller en anden skole.
Sådan tilmelder man sig en ordblindetest:
Bestil en tid ved at åbne linket og klikke på en af de grønne tider
Udfyld derefter bestillingsformularen
Man får en bekræftelse på e-mail, når man har bestilt en tid, og en SMS-påmindelse 24 timer før ens test
Ordblindeundervisning /
OBU – spørgsmål og svar
Hvor foregår undervisning
Der er undervisning og test på VUC Lyngby: Nybrovej 114, 2800 Kgs. Lyngby.
Der er også undervisning på fx gymnasier, erhvervsskoler og virksomheder.
Test kan også ske på ens arbejdsplads eller anden uddannelsesinstitution, hvis der er nok tilmeldte.
Hvornår starter og slutter undervisningen?
Der er løbende optag og start på vores ordblindehold, så man kan begynde på et hold, så snart man har taget testen.
Antal timer pr. uge er tilpasset ens behov.
Kan man vælge ordblindeundervisning på VUC Lyngby i stedet for den nye FGU-uddannelse?
Det afgør ens kommunale FGU-vejleder. Normalt skal man vælge FGU, hvis man er under 25 år og skal have en fuldtidsuddannelse under gymnasialt niveau eller erhvervsuddannelsesniveau.
Kan man få SU, når man tager OBU?
Nej, man har ikke ret til SU, når man tager OBU.
Hvor gammel skal man være for at gå til ordblindeundervisning?
Man skal enten være fyldt 17 år eller være færdig med grundskolen (9. klasse).