Studieaktivitet og eksamensplan
Studieaktivitet og eksamen
Læs om, hvad det vil sige at være studieaktiv, når du er kursist eller elev på VUC Lyngby. På denne side finder du også vigtige oplysninger om eksamen.
Studieaktivitet
At være studieaktivt betyder kort fortalt, at man møder op til undervisning op VUC Lyngby og afleverer sine skriftlige opgaver. Hvis man modtager SU vil manglende studieaktivitet medføre, at man automatisk bliver frameldt SU.
Sådan er man studieaktiv
Man kommer til alle timer
Man kommer til tiden
Man afleverer alle skriftlige opgaver
Man er aktiv i timerne
Man tjekker Ludusweb, Office 365 og sin mail alle hverdage
Man er med til at skabe et godt studiemiljø både i undervisningssituationen og på skolen som helhed
Studieaktiv som onlinekursist
Man skal være virtuelt til stede og studieaktiv i det tidsrum, der står i ens skema, og som læreren har angivet.
Man skal deltage i onlineundervisning med mikrofon og webcam tændt, når læreren beder om det. Ens lærer skal kunne se og høre en for at vurdere ens studieaktivitet og faglige præstation.
Man skal vise, hvad man har lært ved at løse og aflevere de opgaver, som ens lærer udleverer i forbindelse med undervisningen.
Man må ikke optage andre eller tage billeder fra onlineundervisning.
Vurdering af studieaktivitet
Hvis man har 10% fravær fra undervisningen på VUC Lyngby, modtager man en skriftlig advarsel i LudusWeb, et såkaldt gult varsel.
Har man mere end 20% fravær, modtager man et rødt varsel om udmeldelse med mulighed for indsigelse i form af en partshøring, som bliver tilsendt i E-Boks. Efter indsigelsesfristen vurderer VUC Lyngby, om man kan forsætte på skolen, eller bliver udmeldt. Afgørelsen vil fremgå af LudusWeb.
Andre typer manglende studieaktivitet, fx at man ikke afleverer sine skriftlige opgaver, kan også føre til udmeldelse. Man kan kun få dispensation med ledelsens godkendelse.
Dokumentation og registrering
Det er et krav fra undervisningsministeriet, at VUC Lyngby registrerer og dokumenterer alle kursister og elevers studieaktivitet.
Derfor registrerer alle lærere på VUC Lyngby i Ludusweb, om man er til stede efter hver undervisningsgang.
Det tæller som fravær, hvis man er mere end fem minutter forsinket til undervisningen.
Læreren registrerer også, hvorvidt man afleverer alle opgaver og projekter.
Man har selv ansvar for at holde øje med, at ens fravær er korrekt registreret.
Spørgsmål og svar
Hvor lang tid tager det at tage en HF?
På VUC Lyngby kan man læse både 2- og 3-årig HF, samt HF på enkeltfag.
Hvornår er der informationsaften/Åbent Hus?
Vi holder Åbent Hus med særligt fokus på ansøgere til den 2- og 3-årige hf hvert år i januar måned.
Derudover afholder vi online Åbent Hus i maj og november måned for ansøgere til 9. - 10. klasse/AVU og ansøgere til hf-enkeltfag, hvor man kan ansøge om optagelse på hold to gange årligt pr. 1. januar og 1. august.
Der er løbende ansøgningsfrist til Forberedende Voksen Uddannelse/FVU og forløb for ordblinde/OBU.
Derfor er man meget velkommen til at møde op til Åbent Hus i januar, samt online Åbent Hus i maj og november, hvor vores vejledere, undervisere og repræsentanter fra ledelsen kan svare på spørgsmål og informere om optagelse på FVU og OBU.
Hvordan søger man ind på den 2-årige og 3-årige hf på VUC Lyngby?
Man søger ind på den 2-årige g 3-årige hf på VUC Lyngby via optagelse.dk
Der er ansøgningsfrist til alle gymnasiale uddannelser (hf, hhx, htx, stx, pre-IB) d. 1. marts kl. 12.00 hvert år.
Se ministeriets adgangskrav til optagelse på den 2-årige og 3-årige hf her.
Hvis man gerne vil læse en 2-årig eller 3-årig hf, men ikke opfylder adgangskravene for at blive optaget, så er optagelse på baggrund af en konkret helhedsvurdering en mulighed, og man skal stadig ansøge om optagelse via optagelse.dk.
Helhedsvurderingen bliver lavet på baggrund af en centralt stillet optagelsesprøve og obligatorisk samtale, som man bliver indkaldt til i E-Boks.
Hvornår er der optagelsesprøver?
Man bliver indkaldt til optagelsesprøve og obligatorisk samtale, hvis man går i 9. eller 10. klasse og ikke opfylder adgangskravene til optagelse på hf-uddannelsen ved VUC Lyngby. Der er mødepligt til både optagelsesprøve og obligatorisk samtale.
Optagelsesprøven består af en skriftlig prøve og efterfølgende mundtlig samtale. Begge dele foregår på VUC Lyngby og varer ca. 4-5 timer.
Der bliver afviklet fem optagelsesprøver om året fra april til august. Se datoerne her eller spørg i studievejledningen.
Hvordan er HF-uddannelsen opbygget?
HF-uddannelsen er opbygget i semestre:
1. semester består af obligatoriske fag, herunder det praktiske eller kreative fag, man har valgt.
2. semester består af obligatoriske fag herunder kulturfagene. På 2. semester vælger man endeligt sin fagpakke.
3. og 4. semester har man obligatoriske fag og går i gang med fagene på sin fagpakke og sit valgfag på B-niveau.
Alle semestre indeholder projekt- og praktikperioder hvor man skal arbejde med forskellige projekter og karrierelæring.