OBU

For ordblinde

Læs om ordblindeundervisning på VUC Lyngby, adgangskrav og tilmelding.
Tag en ordblindetest hos os og lad vores lærerteam hjælpe dig videre.

Vejledning

Man møder fysisk op i vejledningen på VUC Lyngby, eller ringer til en vejleder på 45114200 (tast 1 for at tale med en vejleder) inden for åbningstiden:

Mandag, onsdag og fredag

Kl. 9.00 - 12.00 og 12.40 - 14.00

Tirsdag og torsdag

Kl. 9.00 - 12.00

Ingen tidsbestilling nødvendig

Man kan også sende en mail og forklare, hvad man gerne vil have hjælp til.

vejledning@vuclyngby.dk

Det kan vi hjælpe med

Tilrettelægge individuelle forløb

Råd og vejledning i forbindelse med valg af fag og niveauer

Spørgsmål, der specifikt handler om SPS (ekstra støtte).

Få rådgivning inden tilmelding

Kontakt vores studievejledere og få deres råd og vejledning i forhold til valg af fag og niveauer.

Det er vigtigt, at man tager sine eksamensbeviser med til et møde med vores studievejledere. Ellers kan man ikke blive tilmeldt fag.

Karrierevejledning

VUC Lyngby tilbyder karrierevejledning i samarbejde med Studievalg København.

Book en samtale på VUC Lyngby med karrierevejleder Pia Soldal.

Husk at vælge “Center Hovedstaden og Bornholm” og “Elev på VUC Lyngby”, hvis samtalen skal foregå her på skolen.

Book en samtale

SU-kontor

Hvis du har spørgsmål om SU, skal du tale med vores SU-kontor.

Studievalg København

Studievalg København vejleder om valg af videregående uddannelse og karriere i hele Danmark. De tilbyder workshops og individuelle samtaler om dit studievalg.

eVejledning

eVejledning giver anonym vejledning om uddannelse og job. Du kan få vejledning dag, aften og weekend på telefon, chat, mail eller via digitale møder.

Voksenuddannelse

På Undervisningsministeriets side Voksenuddannelse.dk kan du tage en guide, der hjælper dig i gang med valg af uddannelse eller efteruddannelse udfra dine forudsætninger.

Efter- og videreuddannelse for dagpengemodtagere

Mens du modtager dagpenge, har du ret til at videreuddanne dig. Dine muligheder afhænger af, om du allerede har en uddannelse, dens længde, og din alder. Følg linket for at se dine muligheder.

SPS-vejledning

Støtte under uddannelse

På VUC Lyngby tilbyder vi specialpædagogisk støtte (SPS) til elever og kursister med dokumenteret funktionsnedsættelse.

Det kan være fysiske og psykiske udfordringer, såsom et synshandicap eller angst, men man kan også få SPS-støtte på baggrund af ordblindhed.

Vurdering af behov

SPS-vejlederne på VUC Lyngby yder kyndig rådgivning om, hvilke form for SPS, der bedst hjælper den enkelte gennem et uddannelsesforløb hos os.

De baserer altid deres vurdering på en faglig vurdering af individuelle behov.

Søg SPS

Man kan ansøge SPS som kursist på HF, AVU (9.10. klasse) og OBU.

Kontakt studievejlederne på VUC Lyngby og få hjælp til ansøgningen om SPS.

Husk at man altid skal medbringe dokumentation for sin funktionsnedsættelse, når man ansøger om SPS.

Indsend dokumentation for SPS via den digitale blanket

Tilpasset individuelle behov

SPS tilrettelægges af vores studievejledere, så den passer til den enkeltes situation.

  • Er man ordblind, kan man få bevilget en programpakke til installation på sin egen computer med programmer, der gør det lettere at følge med på studiet.

  • Har man psykiske vanskeligheder, kan man ofte få støttetimer.

  • Er man døv eller hørehæmmet, kan man få høretekniske hjælpemidler.

  • Er man blind eller svagsynet, kan man få it-baserede hjælpemidler som Jaws eller Zoomtext.

  • Har man et bevægehandicap, er det muligt at få ergonomiske møbler eller praktisk hjælp.

Man har mulighed for at få SPS til obligatoriske studieture og praktikperioder.

Tildeling af SPS er baseret på en faglig vurdering af ens specifikke behov.

Man er derfor ikke garanteret SPS-støtte, selvom man ansøger om det.

SU

Book en samtale med en SU-medarbejder

Man kan kun tale med en SU-medarbejder, hvis man har booket en tid på forhånd.

Benyt dette link til at booke en tid til SU-vejledning.

Man kan bestille tid på følgende tidspunkter:

Mandag: 13 - 15
Onsdag: 13 - 15
Torsdag: 13 - 15

Det er også muligt booke en tid ved at sende en mail til su@vuclyngby.dk. Husk at angive kursistnummer.

SU-vejledning foregår over telefonen

Al vejledning vedrørende SU foregår over telefonen, og man bliver ringet op på det tidspunkt, som man har booket.

Vær opmærksom på, at SU-kontoret ringer via skjult nummer.

Man skal selv ansøge om SU

Man får ikke automatisk SU, selv om man er blevet tilmeldt undervisning på VUC Lyngby.

Derfor er det vigtigt, at man sætter sig ind i reglerne og får søgt SU i god tid.

Vær opmærksom på, at man skal være studieaktiv på de hold og fag, som man er tilmeldt senest den 20. for at være berettiget til SU i den pågældende måned.

Krav til SU

Der er en række krav, som man skal opfylde for at være berettiget til at modtage SU:

  • Man kan få SU fra kvartalet efter, at man er fyldt 18 år.

  • Man må ikke samtidig få en anden form for offentlig støtte.

  • Man skal være optaget på et fag eller hold og have betalt for undervisningen (hvis ens uddannelse kræver betaling).

  • Man skal være studieaktiv.

  • Man skal have mindst 23 timers undervisning om ugen (17 timer hvis man har et hjemmeboende barn under syv år).

Man skal også ansøge som SU, hvis man er e-learningkursist.

SU skal ansøges digitalt

Man kan kun søge om SU digitalt, og det kræver MitID.

Søg SU direkte via nedenstående og få adgang til en lang række andre relevante funktioner:

  • Følg SU-ansøgning

  • Se alt vedrørende nuværende SU

  • Find information om eventuel tilbagebetaling af SU

  • Vælg SU fra

  • Søg forsørgertillæg

SU – ofte stillede spørgsmål

Hvornår får man sin SU og SU-lån?

Der går cirka 3 uger, fra man har søgt på su.dk, til man får sin SU.

Man får svar på sin ansøgning i E-boks, og man har selv ansvaret for dette. VUC Lyngby kan ikke se svaret på ansøgningen.

Der går cirka 10 hverdage, fra man har godkendt sin låneplan, til man får sine SU-lån.

Skal man betale skat af sin SU?

Skal man betale skat af sin SU?

Hvor meget må man tjene ved siden af sin SU?

Hvor meget må man tjene ved siden af sin SU?

Hvad skal man gøre, hvis man er udeboende?

Hvad skal man gøre, hvis man er udeboende?

Hvad gør man, hvis man skal på barsel?

Hvad gør man, hvis man skal på barsel?

Hvad gør man, hvis man er udenlandsk statsborger?

Hvad gør man, hvis man er udenlandsk statsborger?