SOF

Suppler din 2-årige HF

Læs om adgangskrav, regler og tilmelding til SOF

På SOF kan du på et halvt år blive klar til at forfølge dine fremtidsmål.

Hvad er SOF?

  • SOF er et forløb på et halvt år for dem, der har afsluttet en 2-årig HF uden overbygning eller 1. del af en EUX (med bevis), men har brug for at supplere med et eller flere fag for at komme ind på en videregående uddannelse.

  • SOF-forløbet er et fastlagt forløb med bestemte fagkombinationer over et halvt år.

  • Man tager mindst et fag på A-niveau og et fag på B-niveau.

SOF er gratis, hvis man begynder på uddannelsen senest to år efter, at man har taget HF-eksamen eller afsluttet EUX del 1.

Fag og adgangskrav

Man skal tage mindst et fag på A-niveau og et fag på B-niveau.

På VUC Lyngby tilbyder vi Matematik A og Engelsk A.

Man skal have bestået fagets forudgående niveau på de fag, man gerne vil tilmeldes. Derfor skal man have bestået et fag på C-niveau for at tage det på B-niveau.

Det er ikke muligt at tage fag på C-niveau som en del af SOF-forløbet.

Adgangskrav

Man kan kun tage et SOF-forløb, hvis:

  • man har bestået en 2-årig HF-eksamen uden overbygning- fx på Lyngby HF eller EUX del 1 (med bevis).

  • den videreuddannelse, man vil søge ind på, kræver de fag, man ønsker at blive tilmeldt.

SOF er ikke relevant for dem, der fx har en STX eller en HF med overbygning, da de uddannelser allerede indeholder fire A-niveau fag.

Hvis man mangler fag eller vil hæve et fag, bør man i stedet overveje GSK.

TILMELDING

Det er ikke muligt at tilmelde sig på SOF-forløbet online.

Man skal i stedet tilmelde sig  i studievejledningen

Man skal huske at fortælle, at man vil gå på SOF – så skal man ikke betale for fagene.

SOF – Spørgsmål og svar

Hvor foregår undervisningen?

Al undervisning foregår på VUC Lyngby: Nybrovej 114, 2800 Kgs. Lyngby

Hvornår starter og slutter undervisningen?

Hvert hold/fag varer et halvt år. Der starter nye hold i august og januar.

Skal man betale for at gå på SOF?

SOF er gratis, hvis man begynder på uddannelsen senest to år efter, at man har taget HF-eksamen eller afsluttet EUX del 1.

Det kræves desuden, at man færdiggør fagene på et halvt år.