9. april 2021

VUC Lyngby søger 4 HF-lærere med fagene samfundsfag, engelsk eller matematik evt. i kombination med et andet fag i fagrækken

Vil du arbejde i et spændende uddannelsesmiljø med fokus på samarbejde og udvikling? Og har du lyst til at udfordre dig selv i en stilling, hvor målgruppen er unge og voksne?

VUC Lyngby søger fire dygtige og engagerede lærere på fuld tid til at undervise i matematik, engelsk og samfundsfag. Den rette kandidat har undervisningskompetence i mindst to fag, hvor det andet fag evt. er et andet fag end samfundsfag, engelsk og matematik.

VUC Lyngby
Vi er et fleksibelt uddannelsescenter med ca. 100 ansatte, der udbyder undervisning på HF, GSK, AVU, FVU og ordblindeundervisning til ca. 1700 kursister. Vi har en stærk teamstruktur, hvor du sammen med erfarne kolleger får mulighed for at skabe de bedste rammer for læring og faglig udvikling.

Del vores engagement
Vores målgruppe på HF er unge og voksne, der ønsker at opkvalificere sig. Nogle af vores kursister tager kun enkelte fag, andre kursister sætter fagene sammen til en fuld HF enten i enkeltfagssystemet eller på vores 2-årige HF. De lærere vi ansætter, skal være indstillede på både at undervise på den 2-årige HF og på enkeltfag med tilrettelæggelse på såvel e-learning som ordinær klasseundervisning.

VUC Lyngby har et spændende og udfordrende voksenpædagogisk uddannelsesmiljø, der stiller krav til udvikling og kollegialt samarbejde. Vi har en pædagogisk profil, som tager afsæt i empowerment, diversitet og bæredygtighed. Du kan læse mere om os på www.vuclyngby.dk, herunder vores uddannelsestilbud, strategi og vision samt pædagogiske profil og kodeks for god ledelse.

Du har:

  • En relevant uddannelse – altså en kandidatgrad og undervisningskompetence i mindst to fag i HF’s fagrække, hvoraf mindst det ene er samfundsfag, engelsk eller matematik
  • Viden om tilrettelæggelse af undervisningen alene og i samarbejde med andre i faggruppen og i teams
  • Undervisningserfaring, gennemslagskraft og gode relationskompetencer
  • Evnen til at motivere og udfordre unge og voksne med forskellige baggrunde og videreudvikle et godt læringsmiljø
  • Lyst til at gøre en forskel for vores kursister og elever og VUC Lyngby som organisation

Du er:

  • energisk og engageret
  • empatisk og deltagende
  • i stand til at holde mange bolde i luften
  • åben og inddragende
  • en god klasserumsleder 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og Gymnasieskolernes Lærerforening.

Har du spørgsmål?
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte rektor Inge Voller for yderligere informationer på ivo@vuclyngby.dk eller telefon 24486485.

Kan du matche ovenstående profil, og har du lyst til en af de spændende stillinger så søg ved at benytte dette link

Søg stillingen

Ansøgningsfrist: 16. maj 2021
Ansættelsessamtaler i uge 21
Ansættelse: 1. august 2021

Vi glæder os til at høre fra dig!