Fra kostskole(disciplin) i England til lyn-HF på VUC Lyngby
Den nu 20-årige Kirstine Gernaa-Knudsen har to studentereksamener. Den første involverede alpacaer og vaccination af får på Bedales School i England. Den anden tog hun på VUC Lyngby på kun et år, efter hun fik at vide, at den engelske eksamen ikke kunne få hende ind på Københavns Universitet
Tekst: Eva Sofie Fritzbøger (oprindeligt bragt i Tjeck Teens, september 2019 og online)
I 2014 pakkede Lyngby-pigen Kirstine Gernaa-Knudsen kufferterne og sprang på flyet til London. Den endelige destination var ikke Londons pubber eller store shoppinggader, men derimod Hampshire lidt syd for den engelske hovedstad. Her ligger Bedales School – en prestigefyldt kostskole, hvor kun de dygtigste går, men hvor der også er plads til ret alternative fag.
»Jeg var 15 år gammel, så det var jo lidt sjovt, at jeg stod der med to kufferter pakket i Kastrup Lufthavn og skulle sige farvel for at blive efterladt i England med 100 pund i pungen, og et sim-kort der ikke virkede,« fortæller Kirstine.
Kirstine får studenterhue nummer 2 på. Foto: privat
Efter tre år på skolen vendte Kirstine hjem igen med blikket rettet mod drømmestudierne Statskundskab eller Sociologi på Københavns Universitet.
Man skulle tro, at en engelsk studenterhue var nok til at få en plads, men Kirstines drøm brast, da Københavns Universitet kontaktede hende i foråret 2018 for at fortælle, at den engelske studenterhue ikke gav adgang.
»Det var et slag, der sagde spar to. Jeg sad oppe hele natten og planlagde mit skema,« fortæller hun.
Mange ville have givet op, men ikke Kirstine. Den ambitiøse studerende startede samme sommer på HF-enkeltfag på VUC Lyngby, og i juni i år blev hun på ny student efter et intensivt år med langt flere timer, end hvad de fleste ville sige ja til.
»Det har kunnet lade sig gøre at have så mange timer på VUC Lyngby, fordi jeg ikke sov så meget. Det har kunnet ladet sig gøre, fordi jeg er absurd stædig,« siger hun.
Jeg har fået voldsomt meget hjælp fra lærere. De har sørget for at jeg er i live. Kirstine Gernaa-Knudsen
Fra 2017-2018 havde Kirstine taget dansk, men resten af de fag, en fuld HF kræver, lykkedes det Kirstine at tage på kun et enkelt år. Det betød omkring 60 timers undervisning om ugen fordelt på klasseundervisning og e-learning.
Ifølge Kirstine var skolens fleksibilitet og muligheden for at tage nogle fag online afgørende for, at det overhovedet var muligt at tage så mange fag. Skolens lærere var en af årsagerne til, at hun rent faktisk kom igennem:
»Jeg har fået voldsomt meget hjælp fra lærere. De har sørget for at jeg er i live,« siger hun.
Lærerne hjalp Kirstine med at sikre, at hun havde taget alle de rigtige fag. Så sørgede de også for, at hun slappede lidt af en gang i mellem.
Eftersidninger for manglende lektier
En anden årsag til, at Kirstine kom igennem det hårde forløb på VUC Lyngby, er efter hendes eget udsagn, den disciplin hun lærte i England.
»Man skulle arbejde lige så meget uden for timerne som i timerne. Der var eftersidning, hvis du ikke havde lavet lektier,« siger den dobbelte student.
Selvom studiemiljøet på den engelske kostskole passede Kirstine ganske godt, er hun alligevel glad for at være hjemme i Danmark, hvor hun mener, unge bliver givet mere ansvar. I England oplevede hun, at der var flere ting, hun ikke måtte, fordi unge blev behandlet som børn:
»Jeg havde det svært med sådan nogle basale ting, som at jeg ikke måtte starte en opvaskemaskine, før jeg gik i 2g, fordi opvasketabletten er giftig,« siger hun.
Det går også igen i uddannelsessystemet, mener Kirstine, som oplever, at man bliver taget seriøst på for eksempel VUC Lyngby, mens man i England bare skulle: ”lære formler og sige det, der pleaser din censor”.
Derfor er Kirstine også glad for kunne at blive i Danmark for nu, og endnu gladere fordi hun efter sommerferien endelig fik lov til at starte på Sociologi på Københavns Universitet.
Det nye eventyr på Københavns Universitet betyder dog ikke, at Kirstine bliver i Danmark for evigt. Hun håber at komme på udveksling i Hong Kong i løbet af sin studietid, for som hun siger, er hun ”slet ikke færdig med at rejse”.