Det skal ikke bremse dig,
at du er ordblind

Selvom du er ordblind, skal det ikke
forhindre dig i at opnå lige det,
du vil i livet. Tag en ordblindetest
og lad vores dygtige lærere
hjælpe dig videre.

Vil du i gang med ordblindeundervisning?

Bestil en ordblindetest

Undervisning særligt for dig som ordblind

Mange voksne ved ikke, at de er ordblinde. De har bare lært at leve med, at de læser og staver dårligt. Måske er du en af dem? Det er vigtigt, at du finder ud af, om du er ordblind, for så kan du bedre blive hjulpet videre.

Kasper er en af vores kursister i ordblindeafdelingen. Hør ham fortælle om undervisningen i videoen: 

Hvis du tror, du er ordblind, kan du tage en test her på VUC Lyngby, og så kan vores lærere hjælpe dig til at blive bedre til at læse og skrive. Det kan hjælpe dig på dit studie, dit job eller i din hverdag.

Vores lærere hjælper dig på mange måder:

  • De lærer dig læse- og skrivestrategier, så det bliver nemmere at få styr på ordene.
  • Der er fokus på det skriftlige og fx ordenes opbygning og lyde.
  • Du får en god introduktion til staveregler og grammatik.
  • Dit ordforråd bliver større.
  • Vi bruger IT-hjælpemidler i undervisningen.

Både test og undervisning er gratis.

3 Studerende foran computeren

Varieret undervisning med fokus på den enkelte kursist

Når du går til ordblindeundervisning, er det dig og din læring, der er i fokus.

  • Der er max 6 på hvert hold.
  • Der er ordblindehold alle ugens dage – både om dagen og tidlig aften.
  • Undervisningen er fleksibel, og du kan både gå en eller flere gange om ugen.

Se skema for OBU-hold

Adgangskrav

Du skal være færdig med grundskolen – altså 9. klasse. Eller være mere end 17 år gammel.

Du skal selvfølgelig også være ordblind. Nogle typiske tegn på ordblindhed er: 

  • Du læser langsomt
  • Du fanger ikke alle ordene
  • Du læser ord forkert
  • Du har svært ved at forstå teksten
  • Du har svært ved at stave til nogle ord
  • Du bytter rundt på bogstaver
  • Du kan ikke lide at skrive længere beskeder.
Spørgsmålstegn

Jeg er i tvivl, om jeg er ordblind?

Bare rolig. Det kan vi hjælpe dig med. Du skal tage en test, før du tilmelder dig, som viser, om du er ordblind.

Testen hjælper os også til at planlægge dit undervisningsforløb, så det passer lige præcis til dig.

Testen tager ca. 2 timer, og du tager den her på VUC Lyngby.

Bestil tid til test

OBU – spørgsmål og svar

Hvor foregår undervisningen?

Der er undervisning og test på VUC Lyngby: Nybrovej 114, 2800 Kgs. Lyngby.

Der er også undervisning på fx gymnasier, erhvervsskoler og virksomheder.

Test kan også ske på din arbejdsplads eller anden uddannelsesinstitution, hvis I er nok.

Hvornår starter og slutter undervisningen?

Der er løbende optag og start på vores ordblindehold, så du kan hurtigt komme på et hold, så snart du har taget testen. Normalt starter du ugen efter.

Antal timer pr. uge er tilpasset dine behov.

Kan jeg vælge ordblindeundervisning på VUC Lyngby i stedet for den nye FGU-uddannelse?

Det afgør din kommunale FGU-vejleder. Normalt skal du vælge FGU, hvis du er under 25 år og skal have en fuldtidsuddannelse under gymnasialt niveau eller erhvervsuddannelsesniveau.

Kan jeg få SU, når jeg tager OBU?

Nej, du har ikke ret til SU, når du tager OBU.

Hvor gammel skal jeg være for at gå til ordblindeundervisning?

Du skal enten være fyldt 17 år eller være færdig med grundskolen (9. klasse).