14. februar 2020

Mie bryder med fordomme og vender sin ADHD til noget positivt

ADHD er andet, end at man ikke kan sidde stille, og at det kun er drenge, der får diagnosen: Mie Lemming går på VUC Lyngby, hvor hun håber at tage en hel HF som enkeltfag, men vejen dertil har ikke været snorlige.

Tekst af Eva Sofie Fritzbøger
Historien er oprindeligt bragt i SINDbladet

Efter hun i 4. klasse fik diagnosticeret ADHD har Mie gentagne gange fået at vide, at hun ikke kunne klare en uddannelse, men den viljestærke unge kvinde nægter at lytte.

”Rigtig tit oplever jeg, at folk har en forkert opfattelse af ADHD. Man bliver mødt med en masse fordomme om, at det især handler om drenge, som har svært ved at sidde stille,” fortæller Mie Lemming.

Den 23-årige kvinde siger, at for hende handler ADHD i stedet i høj grad om indre kaos og om en manglende evne til at strukturere fx tid, opgaver i hverdagen og hendes noter, hvilket både påvirker hende i hverdagen og på studiet.

”Når jeg tror, at jeg lige kan nå noget på ti minutter, så kommer jeg for sent ud ad døren hver evig eneste gang” Mie Lemming

Mie blev diagnosticeret med ADHD i 4. klasse og har gennem hele barndommen haft en turbulent skolegang. Hun har ikke gået på en skole i mere end 3 år og har både været omkring privatskole, efterskole, specialskole og ungdomsskole. Man kunne tro, at det ville få den unge kvinde til at give op, men i stedet er hun nu i fuld gang med at læse HF-enkeltfag på VUC Lyngby.

Ingen skal fortælle mig, hvad jeg ikke kan
Mie har valgt at tage uddannelsen på trods af at have mødt modstand fra vejledere, som altid har fortalt hende, at hendes ADHD ville stå i vejen for videre uddannelse.

”Man kan godt føle, at man får at vide, at man ikke kan noget. At med de udfordringer, man har, er det ikke sandsynligt, at man kan tage en boglig uddannelse. Det er jo også det, jeg har fået at vide af samtlige vejledere gennem tiden,” siger hun.

Mie har allerede læst til SOSU-hjælper med 12 som afsluttende karakter, og nu er planen at fuldføre en hel HF, så hun kan læse til pædagog eller en anden uddannelse, som hun kan bruge til at hjælpe andre.

”Jeg tror også, jeg tager en HF for at bevise, at det er der ikke nogen, der skal sige til mig, at jeg ikke kan,” fortæller hun. ”Der er ikke nogen, der skal sige til mig, hvad der er af muligheder i mit liv.”

Mie nægter at lytte til dem, der siger, hun ikke kan tage en uddannelse. Foto: VUC Lyngby.

ADHD kan også vendes til noget positivt
Mie er glad for at tage HF-fag på netop VUC Lyngby, hvor hun ikke har oplevet at blive betvivlet i sit valg af uddannelse. Tværtimod har vejlederne anerkendt hendes initiativ og optimisme.

I stedet for at fokusere på det negative ved ADHD, forsøger Mie at vende udfordringerne til noget positivt. Hun mener nemlig, at det høje energiniveau, ADHD’en bringer med sig, kan være en fordel. Det høje energiniveau betyder, at hun nogle gange kan nå langt flere opgaver i løbet af en dag og kan hyperfokusere, når det er nødvendigt:

”Jeg har den evne, at jeg kan hyperfokusere. Hvis man kan finde ud af at bruge det høje energiniveau, man har, til noget positivt, så kan man komme meget længere. Så hvis jeg kan finde ud af at strukturere det rigtigt, kan jeg nå mange flere ting, end andre kan,” siger Mie.

Udover at Mie går i skole, tager hun sig også af sin søn på fire år og varetager tre forskellige jobs.

Mie håber, at hendes historie kan være med til at nedbryde fordomme om ADHD og inspirere andre med ADHD til ikke at lytte til dem, der siger, at de ikke kan klare en uddannelse. Hun har tidligere fortalt sin historie i bogprojektet Tanker på Stribe, hvor seks unge kvinders oplevelser med ADHD blev beskrevet med illustrationer og ord.

”Jeg havde et brændende ønske om at bryde det tabu, der var. Det var den perfekte mulighed for at få en stemme og kunne få lov til at fortælle, hvordan det er for mig at leve med det til daglig” Mie Lemming

Fleksibilitet på studiet
Samtidig fortæller Mie, at det er vigtigt for hende i perioder at kunne trække stikket og ligeså vigtigt, at hun kan vælge at studere det, hun er motiveret for. Derfor er fleksibiliteten ved at læse HF-enkeltfag frem for en 2-årig HF eller en 3-årig gymnasieuddannelse afgørende for, at hun kan gennemføre en gymnasial uddannelse.

På HF-enkeltfag på VUC Lyngby kan man tage et eller flere fag ad gangen, og man afslutter et fag og et niveau på et halvt år.

”Her afslutter jeg hvert fag, så hvis det lige pludselig går dårligt i mit liv, eller hvis min økonomi ændrer sig, så kan jeg komme tilbage og fortsætte bagefter,” siger hun.

På HF-enkeltfag kan man også, som Mie har valgt at gøre, kombinere HF-niveau med fag på folkeskoleniveau (AVU), hvis der skulle være fag, man ikke har gennemført i folkeskolen.

Historien er oprindeligt bragt i SINDbladet