Tekst: Radaktionen, Det Grønne Område. Læs artiklen på SN.dk her
Foto: Thomas Evaldsen
Smilene var store og mange da sommerens studenter og deres stolte familier mødte til translokation på VUC Lyngby fredag den 25. juni.
Til tonerne af Kim Larsens gamle sang sad de smukke unge mennesker spændte på rad og række, da de en efter en blev kaldt op og fik overrakt deres bevis, på de sidste par års slid, som samtidig er adgangsbilletten til videre uddannelse.
Og slidsom har det været, for årgang 2021 har haft en anderledes studietid i lyset af corona. Det nævnte de to studentertalere da også i deres fælles tale:
“Dette var ingen let opgave, men alligevel tog vi udfordringen op og holdt ud hele vejen til målstregen. Vores valg om at gennemfører HF i lyset af en global pandemi, er noget stort, og vi har været nødt til at lave mange justeringer undervejs, som ikke alle har været lige sjove.” sagde årets ene studentertaler Rosa Hertz.
Og Simon Albrecht årets anden studentertaler stemte i:
“Så klarede vi det, og jeg synes (fandme), at vi kan være stolte af os selv. Godt gået. I kan godt klappe jer selv på skulderen.” Sagde Simon

Årets studentertale blev hold af Rosa Hertz og Simon Albrecht.
En helt særlig årgang
Det blev en noget anden HF tid end de unge studenter havde regnet med. 1 ½ år med isolation, afsavn og hjemmeundervisning i lange perioder er nu overstået, og de mange nye studenter kan godt være mere end almindeligt stolte af sig selv. Det var da også budskabet fra rektor Inge Voller om den helt særlige situation, som corona har sat dette års studenter i:
“Corona-pandemien har gjort jeres forløb hos os endnu hårdere og mere mærkeligt end nogen havde forestillet sig. I har – på trods – nu udvist den vedholdenhed og I har klaret at sætte jer et mål og opnå det. Det er virkelig godt klaret, og det giver jer forhåbentlig den sejr og den viden med i livet fremover, at I kan mestre endog vanskelige udfordringer.” sagde Inge Voller
Det var altså en helt særlig årgang og det skulle fejres og det med maner. I en regn af multifarvet konfetti, grin og et par glædeståre blev der delt roser ud i både blomsterform, men også den slags, man gør sig fortjent til. Rektor sendte de nyudklækkede studenter ud afsted med ordene:
“Ud i verden med jer og gør en forskel – både for jer selv og for samfundet! Men nyd lige jeres succes og fest igennem med familie og venner inden I gør det. Endnu en gang et stort tillykke og rigtig god vind fremover!” sagde Inge Voller
