22-årige Rasmus Thykjær Andersson spiller til daglig i angrebet på Rungsted Ishockey Klubs elitehold Rungsted Seier Capital, men han er også kursist på VUC Lyngby, hvor han i efterårssemestret tog engelsk som e-learning.

Når han ikke skøjter i fuld fart henover isen med pucken foran sig i jagten på det mål, der kan bringe hans klub i front, sidder han med øjnene klistret til computerskærmen, mens han øver sig i at bøje engelske verber. Rasmus Thykjær Andersson er professionel ishockeyspiller hos Rungsted Seier Capital, men han er også en af de professionelle sportsudøvere, der lige nu tager fag på VUC Lyngby. I efteråret tog han engelsk på B-niveau, og næste semester gælder det engelsk A, psykologi C og samfundsfag C.

Lige nu er jeg jo i arbejde, men efter jeg bliver 33-34 år, hvis jeg er heldig at kunne spille så lang tid, så kan jeg jo risikere at stå der uden et arbejde. Det er vigtigt at have noget at gå i gang med bagefter. Selv hvis man har tjent nok til at være økonomisk uafhængig, og det er der bare ikke mange, der har, så tror jeg stadig gerne, at man vil lave noget. Det er jo lidt surt, hvis man står som 33-årig og først skal til at gå i gang med gymnasiet og en videregående uddannelse.

Læs fodboldspiller Kevin Stuhr Ellegaards svar på det (og andre) spørgsmål her

Jeg tænker at tage hele min HF på e-learningshold. Jeg ved, at der er nogle på mit hold, der stadig går i gymnasiet, og de har det lidt svært specielt med deres standpunktskarakterer, fordi de misser så meget, når vi er ude og rejse. For mig handler det egentlig bare om at strukturere min tid så godt jeg kan, og så er det ikke noget problem at nå det. I går var vi fx i Aalborg og spille kamp, og de tre første timer af busturen, der satte jeg mig bare ned og fik lavet lidt af det, jeg skal, og så sov og spiste jeg den sidste tid, så jeg var klar til kampen.

Den har været rigtig god. I starten syntes jeg, det var lidt overvældende at skulle bruge hjernen på en lidt anden måde, fordi jeg ikke har gået i skole de sidste to-tre år. Det var sgu lidt hårdt, og man kunne godt mærke, man var lidt træt de første par uger. Men nu når man er kommet ind i det og har fået lidt mere erfaring med systemerne, så er det helt fint. Det fungerer rigtig godt, at man kan strukturere sin hverdag, lige som man vil. Så det har været lige det, jeg har søgt efter, og jeg har været rigtig glad for, at jeg er startet.

Jeg ved, at jeg i hvert fald vil tage en videregående uddannelse. Jeg ved bare ikke helt, hvad det skal være endnu. Jeg har tænkt på noget med mennesker i form af noget pædagogik eller psykologi, for det synes jeg virker ret spændende. Jeg har også tænkt på fysioterapeut, hvor man stadig kunne blive i sportens verden og være i det samme miljø, for jeg trives jo rigtig godt.