6. marts 2020

Allan kæmper for at vinde kampen mod ordene

Allan Profft blev i 4. klasse erklæret ordblind, og kampen mod ordene var hård. Så hård at Allan allerede i folkeskolen gav op. Han gennemførte aldrig 8. klasse og røg som ung både ud i kriminalitet og misbrug. Som 33-årig læser han nu fag på VUC Lyngby for at blive klar til pædagogstudiet.

Af  Eva Sofie Fritzbøger

Allans historie er også blevet bragt i Ballerup Bladet (se side 38)

Allan kæmpede i sine unge år med ordblindhed, kriminalitet og misbrug. Efter han kom væk fra den dårlige løbebane, har han arbejdet indenfor mange brancher, men tager nu som 33-årig fag på VUC Lyngby som et skridt på vejen mod pædagogstudiet. Selvom ordene stadig driller, tror Allan på, at han nok skal komme videre og roser især sin dansklærer for at motivere ham til at gennemføre planen.

”Hun har virkelig givet mig troen på, at det her er en god plan, og at jeg skal nok komme derhen af,” siger han.

Ville være ”sej”

I 7. klasse begyndte det at blive vigtigt for Allan at være ”en af de seje”. Allan var tilknyttet Ballerup ordblindeinstitut og gik i en ordblindeklasse, men havde i nogle fag holdarbejde med elever fra de almindelige klasser på Egebjergskole. Den unge folkeskoleelev kæmpede med sin ordblindhed og følte sig i hver eneste skoletime svagere end de andre. Derfor blev ordblindheden en af de faktorer, der drev ham ud i kriminalitet og misbrug i jagten på at blive populær.

”Du står i hjemmekundskab og læser en opskrift og er panikangst, fordi du dårligt kan læse overskriften på banankage. Derfor havde jeg brug for at finde min stærke side. Det handlede om at forklæde mine svagheder,” Allan, HF Enkeltfag og AVU

Som 13-årig begyndte Allan at tage stoffer, og som 15-årig kom han på afvænning uden at have færdiggjort 8. klasse. Da han efter 10,5 måned på afvænningshjemmet kom ud, boede på et værested og fik plads som tømrerlærling så alt godt ud, men ensomheden ramte, og Allan vendte tilbage til ”Ballerup Downtown” og gamle vaner.

”Det var ligesom at komme tilbage til en familie, hvor alle havde savnet dig, så jeg landede bare i det her miljø igen,” fortæller Allan.

Den deroute førte ikke kun Allan tilbage i stofmisbruget, men også ud i kriminalitet med betingede straffe for blandt andet gaderøveri og til sidst 10 dages ubetinget fængsel for hærværk.

Allans mor ledte imidlertid til sidst sin søn væk fra det dårlige miljø, og to år efter tilbagefaldet var han igen på ret kurs.

Computerspil som ny hobby

Siden da har den nu 33-årige arbejdet i mange brancher – blandt andet som selvstændig vinduespudser, med transport og i byggesektoren, men det er to andre brancher, der hænger ved. En af dem er computerspil som også blev Allans vej ud af hans anden nedgangsperiode.

”I denne her afvænningsperiode var der et kæmpe tomrum privat, så jeg begyndte at spille computerspil. Jeg brugte computeren til at finde mig en ny hobby,” fortæller han.

I 1,5 år levede Allan kun af indtægter fra Call of Duty 4 promod turneringer, og siden var han med til at starte E-sportsforeningen Ballerup E-sport, hvor han også i dag sidder som menigt medlem i bestyrelsen.

Allan læser HF-enkeltfag

At gøre en forskel

Den anden branche, der satte sig fast hos Allan, var arbejdet med unge med diagnoser. Igennem sit arbejde på Klub Mødestedet fandt han ud af, at han kunne hjælpe indadvendte og usikre børn – være deres ”sociale panser”. Han arbejdede også for kommunen, indtil den dag hvor procedurer i kommunen ændrede sig, så jobbet krævede en uddannelse:

”Der gik det op for mig, at det var det her, jeg havde drømt om. Her gør jeg en samfundsmæssig forskel, jeg går glad på arbejde hver dag, og jeg kan leve af det. Den dør blev lukket,” siger han.

Efter at måtte opgive den drøm, forsøgte Allan sig som specialistkonsulent i e-sportsbranchen, men her ramte ordblindheden igen. Efter en præsentation blev han bedt om at skrive et referat, og ”der startede den første kvalme, og den stoppede bare ikke”.

Hermed blev Allan Profft ad omveje lidt tilbage til skolebænken og ind på VUC Lyngby, hvor han netop nu tager fag både på 9.-10. klasses- og gymnasieniveau. Undervisningen skal hjælpe ham til ikke at ende i en usikker situation igen, og på sigt håber han at læse pædagogpakken for at kunne fortsætte arbejdet med unge. Og så læser Allan også for at være et godt forbillede for sine to sønner:

”Jeg er nødt til at gå i forvejen. Jeg er nødt til at vise, at selvom noget har føltes umuligt hele livet, er det aldrig umuligt. Det er sindssygt vigtigt, at vi har VUC’er. Det er så vigtigt, at vi har det her gribenetværk. Når folk vælter, bliver de rejst op.” Allan, HF Enkeltfag og AVU

Allans historie er blevet bragt i Ballerup Bladet (se side 38)