VUC Erhverv tilbyder almen opkvalificering, der matcher behovene på arbejdsmarkedet. Vores fokusområder er: FVU dansk og matematik, kommunikation og samarbejde, konflikthåndtering samt fremmedsprog på alle niveauer.
FVU og ordblindeundervisning
Vi formidler viden til virksomheder om muligheden for at få gratis undervisning for ordblinde og for at deltage i læse-, skrive- og regnekurser. Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med virksomheden, så det passer bedst muligt ind i arbejdsdagen eller i sammenhæng med den.
VEU-centre
VEU er forkortelse af voksen- og efteruddannelse, som kan være forskellige former for offentlige og private kurser - både faglige og almene. VEU-centrene dækker de offentlige almene og erhvervsrettede uddannelser på det grundlæggende niveau, men har også kendskab til øvrige offentlige voksen- og efteruddannelser.
Med andre ord kan man som virksomhed få rådgivning til at tilrettelægge forløb som kan kombinere AMU kurser (Arbejdsmarkedsuddannelser bestående af ca. 3.000 uddannelser) og FVU (Forberedende Voksenundervisning, som er et tilbud til voksne, der ønsker at blive bedre til at læse, stave, skrive eller regne).
Der findes 13 VEU-centre fordelt over hele landet. VUC Lyngby er en del af VEU-center Nordsjælland.
Flere oplysninger om VEU-centre kan du få på www.veu-center.dk.
Kompetencenetværket
Kompetencenetværket er et socialfonds- og Region Hovedstaden projekt som tilbyder støtte til personaleudviklingsaktiviteter(HRD) i virksomheder med under 100 medarbejdere.
Netværket har som mål at gøre det enkelt for små og mellemstore virksomheder at arbejde praktisk og strategisk med kompetencegivende efteruddannelse. Netværket samarbejder med en række voksen- og efteruddannelsesinstitutioner i Nordsjælland og Storkøbenhavn og tilbyder kompetenceafklaring, strategisk uddannelsesplanlægning og udvikling af sidemandsoplæring for virksomhedens ansatte.
Læs evt. mere på www.kompetencenetvaerket.dk.
Kurser på bestilling
VUC Erhverv tilbyder efteruddannelse inden for hele viften af almene fag og kurser, der findes på VUC. Vores konsulenter bidrager med at kompetenceafklare medarbejdere og opstille uddannelsesplaner, og vi skræddersyer gerne forløb, der passer til den enkelte virksomheds særlige uddannelsesbehov.
Jobcentre
I samarbejde med jobcentrene har VUC erhverv udviklet forløbet Stifinder som er målrettet unge fra 18-29 år, der skal planlægge uddannelse og/eller skal finde ordinært arbejde eller studiejob.
Ansatte på VUC Erhverv
Debbie M. Kronsted er chefkonsulent og ansvarlig for alle projekter i VUC Erhverv.
Henriette Rolf Larssen er kursuskonsulent med fokus på opsøgende arbejde i forhold til virksomheder, og jobcentre. Herunder tilbud om ordblinde- og FVU-undervisning som enten foregår på en virksomhed, i en fagforening eller på de eksisterende hold på VUC Lyngby. Derudover er Henriette også VEU-konsulent.
Inge Lise Lorentzen er konsulent og vejleder på projektet Stifinder.
Claus Høg Abelin er konsulent og vejleder på projektet Stifinder.
Charlotte Benfer er konsulent og vejleder på projekt Stifinder. Charlotte er primært vejleder, og deltager i øvrige aktiviteter på Stifinder.
Brian Bøckmann Nielsen er konsulent og vejleder på projektet Stifinder. Brian er primært vejleder og coach, deltager i øvrige aktiviteter på Stifinder.
Morten Kjøller Andersen er underviser på projekt Stifinder primært i IT.
Vivi Grandt er administrativ medarbejder på projekt Stifinder.
Ud over det faste team på VUC Erhverv er der tilknyttet en række fagundervisere på timebasis.






