HF-e – rev. juni 2008
Uddannelsestiden for samfundsfag C på HF er 75 timer. Den enkelte skole bestemmer timernes fordeling.
1. Identitet og formål
1.1 Identitet
Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede samfunds dynamik og kompleksitet ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociale, økonomiske og politiske begreber for dermed at kvalificere egne standpunkter og handlemuligheder.
1.2 Formål
Samfundsfag skal fremme kursisternes lyst og evne til at forholde sig til og deltage i den demokratiske debat og gennem undervisningens indhold og arbejdsformer engagere dem i forhold af betydning for demokratiet og samfundsudviklingen. Endvidere skal undervisningen fremme kursisternes selvstændighed og tillid til at kunne tage stilling til samfundsmæssige problemstillinger på et fagligt kvalificeret niveau. Undervisningen skal give viden om og forståelse af især danske samfundsforhold og den dynamik, der har indflydelse på udviklingen i det moderne samfund. Kursisterne skal styrke deres studiekompetence gennem arbejdet med empiriske problemstillinger og ved anvendelse af begreber og metoder fra de samfundsvidenskabelige discipliner.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1 Faglige mål
Kursisterne skal kunne:
a) anvende grundlæggende viden om sociologi, økonomi og politologi til at redegøre for aktuelle samfundsmæssige problemer og løsninger herpå
b) undersøge sammenhænge mellem relevante baggrundsvariable og sociale og kulturelle mønstre
c) undersøge konkrete politiske beslutningsprocesser
d) undersøge konkrete prioriteringsproblemer i velfærdssamfundet
e) påvise i konkrete eksempler betydningen af EU og globale forhold for de politiske handlingsmuligheder
f) formulere samfundsfaglige spørgsmål, opsøge, anvende og kritisk vurdere informationer til at dokumentere enkle faglige sammenhænge
g) formidle faglige sammenhænge i enkle modeller, tabeller og diagrammer
h) formidle viden om faglige sammenhænge ved anvendelse af fagets terminologi
i) på et fagligt grundlag argumentere for egne standpunkter og være lydhør for andre synspunkter og argumenter.
2.2 Kernestof
Kernestoffet er følgende:
Politik
– politiske ideologier, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme
– demokrati og menneskerettigheder, herunder betydningen af retssystemet
– politiske beslutninger i Danmark, herunder politiske deltagelsesmuligheder.
Sociologi
– identitetsdannelse og socialisation
– sociale og kulturelle forskelle.
Økonomi
– økonomiske kredsløb og styringsinstrumenter
– velfærd og fordeling.
Metode
– centrale samfundsfaglige informationskanaler.
2.3 Supplerende stof
Kursisterne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof har typisk karakter af eksempler fra den aktuelle samfundsmæssige debat, som anvendes til yderligere at konkretisere og perspektivere faglige sammenhænge, herunder betydningen af globale og europæiske forhold for udviklingen i Danmark.
3. Undervisningens tilrettelæggelse
3.1 Didaktiske principper
Undervisningen skal tilrettelægges tematisk, typisk med afsæt i kursisternes undren og nysgerrighed vedrørende aktuelle samfundsmæssige problemstillinger. Gennem det samlede forløb skal der ske en øget inddragelse af kursisterne ved valg af tema og arbejdsformer. I behandlingen af stoffet anlægges et helhedssyn, således at mindst ét tema behandles på tværs af disciplinerne. I undervisningen skal der lægges vægt på det induktive princip, dvs. konkrete problemstillinger skal være udgangspunktet, og der skal lægges afgørende vægt på, at den enkelte kursist får muligheder for på et fagligt grundlag at fremføre synspunkter, argumenter og vurderinger.
Tilrettelægges undervisningen i kortere perioder deduktivt, skal der efterfølgende ske en anvendelse af det faglige stof på konkrete eksempler. Sådanne kortere kursusperioder kan bruges til at fremhæve ligheder og forskelle mellem de samfundsfaglige discipliner.
Undervisningen tilrettelægges således, at den er alsidig i valg af synsvinkler, begreber og metoder.
3.2 Arbejdsformer
I undervisningen skal der anvendes afvekslende og kursistaktiverende arbejdsformer, således at kursisterne får gode muligheder for at identificere, dokumentere, formidle og debattere faglige sammenhænge og synspunkter. Udadvendte aktiviteter skal integreres i undervisningsforløb. Der skal i det samlede forløb gennemføres mindst ét mindre projektarbejde, hvor en faglig problemstilling skal behandles med brug af metoder fra faget.
Skriftligt arbejde
Varierede skriftlige produkter bidrager til faglig fordybelse og til at udvikle kursisternes evne til at formulere samfundsfaglige spørgsmål, dokumentere og argumentere for faglige sammenhænge og synspunkter.
3.3 It
Informationsteknologiske redskaber anvendes i undervisningen til at støtte og supplere de faglige mål og den pædagogiske proces.
Informationsteknologi anvendes til:
– informationssøgning
– bearbejdning og formidling
– vidensdeling.
Anvisninger på centrale samfundsfaglige hjemmesider indgår i de enkelte forløb. Brug af elektroniske konferencer integreres i undervisningen.
3.4 Samspil med andre fag
Hvor det er muligt, lægges der op til, at faget indgår i samspil med andre fag med det formål yderligere at uddybe og perspektivere kernestoffet.
Indgår samfundsfag i en fagpakke, gennemføres mindst ét tværfagligt forløb.
4. Evaluering
4.1 Løbende evaluering
Gennem fremadrettet og individuel vejledning, brug af test og tilbagemeldinger på faglige aktiviteter skal kursisten undervejs i forløbet få en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, herunder inddrages aktiviteter, som stimulerer refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål. Endvidere skal der mindst én gang i hvert semester ske en evaluering af arbejdsindsats, aktiv deltagelse og engagement i undervisningen.
4.2 Prøveform
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale af et omfang på mindre end 2 normalsider. I tilknytning til temaet stilles fokuserede underspørgsmål, der følger de taksonomiske niveauer. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.
Eksaminationstiden er 24 minutter pr. eksaminand. Der gives 48 minutters forberedelsestid.
Eksaminationen former sig som en samtale.
4.3 Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1.
Der lægges vægt på:
– overblik fra fagets discipliner, således at relevante faglige begreber og eksempler inddrages i eksaminationen
– viden om centrale faglige sammenhænge
– evne til at formidle og indgå i dialog om en faglig problemstilling under anvendelse af fagets terminologi
– evne til at argumentere for et synspunkt på et fagligt grundlag
– færdigheder i at anvende bilagsmaterialet til at dokumentere faglige sammenhænge.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.