Latin B - stx, juni 2008
1. Identitet og formål
1.1 Identitet
Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romersk-arkæologisk materiale beskæftiger faget sig med romersk kultur og forestillingsverden. På latin har den antikke kultur levet videre fra Romerriget til nutiden, og latin har langt op i tiden været Europas fælles sprog, når man har kommunikeret internationalt inden for bl.a. litteratur, videnskab og religion.
Latin åbner derfor for et førstehåndskendskab til europæisk kultur og dens grundlag.
1.2 Formål
Gennem arbejdet med væsentlige latinske tekster opnår eleverne indsigt i romersk kultur, dens forhold til græsk kultur og dens betydning for den senere europæiske tradition.
Indsigten i grundlaget for europæisk kultur bidrager til at sætte eleverne i stand til at forstå deres egen kulturelle identitet og se sig som en del af det større internationale fællesskab både sprogligt og kulturelt. Denne indsigt skaber forståelse for andre kulturer med en anden historie og andre værdier.
Det grundige arbejde med teksterne, hvor opmærksomhed på detaljen hele tiden er nødvendig for forståelsen af helheden og omvendt, giver eleverne gode studievaner og gør dem studiekompetente.
Undervisningen i latin styrker den sproglige fantasi og giver en systematik, som er effektiv for beherskelsen af dansk og for tilegnelsen af fremmedsprog.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1 Faglige mål
Eleverne skal kunne:
? oversætte ubearbejdede latinske originaltekster med brug af fagets hjælpemidler: ordbog, grammatik og paralleloversættelse
? analysere og fortolke latinske tekster i deres historiske kontekst og perspektivere dem i forhold til såvel antik som til senere europæisk kultur
? identificere, forklare og forholde sig til væsentlige værdier, begreber og tanker i latinske tekster
? redegøre for forskelle mellem en latinsk originaltekst og en dansk oversættelse
? foretage en syntaktisk og morfologisk analyse af latinske helsætninger
? gøre rede for forskelle mellem latin og elevens andre sprog, herunder dansk
? vise, hvorledes antikken har betydning i senere europæisk kultur
? udnytte deres viden om det latinske sprog til at genkende og forklare fremmedord, låneord og oversættelseslån samt videnskabelige fagbegreber i øvrigt
2.2 Kernestof
Kernestoffet er:
? latinske originaltekster fra perioden før ca. 150 e. Kr., både poesi og prosa
? væsentlige sider af romersk kultur
? den romerske kulturs betydning i senere europæisk kultur
? latinsk morfologi og syntaks
? centralt latinsk ordforråd
? latins bidrag til de moderne videnskabssprog og til låne- og fremmedord i almindelighed.
2.3 Supplerende stof
Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Latinske tekster i oversættelse og romersk kunst og arkitektur inddrages i undervisningen.
3. Tilrettelæggelse
3.1 Didaktiske principper
Undervisningen tager udgangspunkt i det sproglige niveau, eleverne har nået i almen sprogforståelse.
Undervisningen organiseres omkring et antal temaer og et forfatterskab. I hvert tema indgår mindst 2 forfattere. Mindst 5 forfattere fra perioden før ca. 150 e. Kr. indgår i tekstlæsningen. Ét tema vælges fra den latinske tradition efter antikken.
Der arbejdes i hvert tema med forskellige læsestrategier, både statarisk læsning og kursorisk læsning, hvor tekstens overordnede tematik er i fokus. Kernen i hvert tema er latinske originaltekster læst statarisk, som uddybes og perspektiveres med antikke tekster på latin og i oversættelse, senere tekster og andet materiale. Under læsningen af en del af de latinske tekster anvendes paralleloversættelse med henblik på arbejdet med oversættelsesproblematik.
Der læses statarisk inden for både poesi og prosa. De statarisk læste tekster vælges således, at eleverne stifter bekendtskab med centrale romerske forfattere, og de læses i helheder, som er tilstrækkelige til at give et repræsentativt indtryk af værk eller forfatter.
Tekster og temaer vælges, så de giver et sammenhængende billede af romersk kultur og dens betydning i Europas kultur.
De statarisk læste latinske tekster skal altid læses også i deres egen ret. I arbejdet med de latinske tekster skal det sikres, at det sproglige arbejde integreres i tekstforståelsen.
Undervisningen tilrettelægges således, at der sikres en progression i forløbet.
3.2 Arbejdsformer
I undervisningen indgår gennem hele forløbet varierede arbejdsformer. Selv om vægten i begynderfasen ligger på den sproglige indlæring, inddrages det kulturelle stof allerede fra begyndelsen, og it udnyttes både i arbejdet med kulturstoffet og med indlæring af grammatik.
Efter begynderfasen indgår mere selvstændige arbejdsformer, og en del af temaundervisningen organiseres som projekter, der bl.a. forbereder eleverne til studieretningsprojektet.
Skriftligt arbejde anvendes som arbejdsform i tilknytning til det mundtlige arbejde, projekter og it-støttet arbejde. Det skriftlige arbejde omfatter morfologisk og syntaktisk analyse, sammenligning af originaltekst og paralleloversættelse samt emnebehandling.
3.3 It
It inddrages i undervisningen. Eleverne skal stifte bekendtskab med ressourcer for de klassiske fag på internettet. De skal lære at anvende webbaserede redskaber i forbindelse med tekstlæsningen og at finde og vurdere supplerende materiale.
Latin skal bidrage til elevernes kompetence i virtuel læring ved, at der indgår mindst ét virtuelt forløb, hvor eleverne arbejder mere selvstændigt.
3.4 Samspil med andre fag
Latin er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og i almen sprogforståelse ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb.
4. Evaluering
4.1 Løbende evaluering
Undervisningen og elevernes udbytte heraf evalueres løbende. Evalueringen skal især gælde sammenhæng og helhed.
4.2 Prøveformer
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af to tekster:
a) Et enkelt tekststykke på ca. 1/3 normalside valgt af eksaminator og udtaget repræsentativt dækkende blandt de læste originaltekster. Eksamensspørgsmålene til denne del af eksamen må ikke være forsynet med vejledende spørgsmål eller overskrifter.
b) En uset sammenhængende originaltekst, der ikke frembyder særlige vanskeligheder, på ca. 50 ord med en litterær oversættelse (translatio) til dansk evt. med angivelse af højst 10 gloser, hvis betydning ikke let kan findes i en ordbog. Teksten forsynes med de nødvendigste oplysninger til kontekst.
Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.
Den samlede eksaminationstid er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 60 minutters forberedelsestid med alle hjælpemidler.
Til eksaminationen må kun medbringes de notater, eksaminanden har udarbejdet under forberedelsen. Notaterne må ikke indeholde en oversættelse af eksamensteksterne i deres helhed eller større sammenhængende dele deraf.
Eksaminationen forløber efter følgende principper:
a) Ved eksaminationen i kendt tekst (teksttype a) benyttes et rent eksemplar af teksten. Der prøves i oplæsning, oversættelse, sproglig analyse og indholdsforståelse, herunder i den sammenhæng, hvori teksten er læst. Hele eksamensteksten oversættes. Eksaminator udpeger den eller de sætninger, der skal analyseres sprogligt. Arkæologisk og andet materiale kan inddrages i eksaminationen.
Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved 3 eksaminationer på samme hold.
4.3 Bedømmelseskriterier
Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1.
Der lægges ved bedømmelsen vægt på, at eksaminanden kan
? oversætte selvstændigt til et tekstnært, men dog mundret dansk
? genkende og identificere enkeltformer og angive opslagsformer ud fra et sikkert kendskab til stammer og bøjningsendelser
? anvende morfologisk viden i den syntaktiske analyse
? begrunde oversættelsen i den sproglige analyse
? foretage en syntaktisk analyse
? analysere teksten i væsentlige enkeltheder og samle tekstens enkelte udsagn til en sammenhængende forståelse af tekststykket
? gøre rede for den sammenhæng og det perspektiv, hvori tekststykket er læst.
I ekstemporalteksten bedømmes endvidere eksaminandens evne til at
? oversætte selvstændigt i forhold til den trykte oversættelse
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation. Hovedvægten i både eksamination og bedømmelse lægges på den kendte tekst.