HF Italiensk A

HF stx - rev. juni 2008

 

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget indeholder såvel en praktisk som en teoretisk side. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og erkendelsesmiddel. Italiensk er samtidig et vindue mod andre romanske sprog og kulturer.

 

1.2 Formål

Gennem arbejdet med italiensk sprog udvikler eleverne deres evne til at kommunikere på italiensk. Studiet af italiensk kultur og litteratur giver viden og indsigt, som bibringer eleverne såvel forståelse af italiensk samfund og kultur som øget omverdensforståelse og interkulturel bevidsthed. Italiensk giver kendskab til en kultur, der spiller en væsentlig rolle i Europas kulturelle udvikling og skærper elevernes æstetiske opmærksomhed. Endelig sætter italienskfaget eleverne i stand til gennem kulturmødet at reflektere over egen kultur i sammenligning med den italienske kultur.

 

2. Fagligt indhold og faglige mål

2.1 Faglige mål

 

Eleverne skal kunne:

forstå hovedindholdet, når der tales italiensk om kendte såvel som almene emner formidlet gennem forskellige medier

deltage i samtale og diskussion på et klart og nogenlunde flydende italiensk om kendte såvel som almene emner

læse og forstå ubearbejdet italiensk skønlitteratur og sagprosa

mundtligt præsentere og redegøre for en kendt problemstilling på et klart og nogenlunde flydende italiensk

udtrykke sig skriftligt på et enkelt og sammenhængende italiensk om en given problemstilling samt kunne oversætte en enkel tekst fra dansk til italiensk

analysere og fortolke tekster af forskellige genrer samt sætte den enkelte tekst ind i kulturelle, historiske, samfundsmæssige og litterære sammenhænge

anvende det erhvervede kendskab til italiensk kultur, litteratur, historie og samfundsforhold i samtale på italiensk og i arbejdet med de studerede emner

anvende den erhvervede viden om italienske kultur- og samfundsforhold og kunne perspektivere til andre kultur- og samfundsforhold

praktisere viden om, hvordan man lærer fremmedsprog i det daglige arbejde med italiensk

anvende såvel et- som tosprogede ordbøger samt en italiensk grammatik.

 

2.2 Kernestof

 

Kernestoffet er:

de grundlæggende principper for sprogets opbygning og anvendelse, både vedrørende samtalers og teksters struktur og på sætningsniveau vedrørende den relevante syntaks og morfologi

et alment ordforråd og idiomatik til brug for mundtlig og skriftlig kommunikation med særligt fokus på de studerede emner

de grundlæggende elementer i italiensk udtale og intonation, receptivt såvel som produktivt

mundtlige og skriftlige litterære og ikke-litterære udtryksformer fra Italien fra det 20. og det 21. århundrede

historiske, kulturelle og interkulturelle forhold, der har relevans for de studerede emner

centrale samfundsmæssige og regionale forhold i Italien.

 

2.3 Supplerende stof

Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof består af forskellige kulturelle, litterære, historiske og samfundsmæssige udtryk, som har udgangspunkt i Italien. Det skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide den faglige horisont, så eleverne opfylder de faglige mål.

 

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

Fagets discipliner skal opleves som en helhed, der i overensstemmelse med de faglige mål primært fokuserer på anvendelsesaspektet.

 

Undervisningen skal give eleverne mulighed for at erhverve sig den viden om sprog, der er nødvendig for at udvikle såvel mundtlige som skriftlige kommunikative kompetencer.

Centralt i undervisningen står elevernes mulighed for egen sprogproduktion og udfoldelse i forhold til de faglige mål. Fluency prioriteres højere end sproglig præcision.

Lytte-, læse- og kommunikationsstrategier skal give eleverne redskaber til at kunne igangsætte og opretholde kommunikation på trods af sproglige barrierer.

Undervisning i grammatik, ordforråd, tekstanalyse og fremmedsprogstilegnelse inddrages i relevant omfang og under hensyntagen til den faglige progression.

Undervisningen foregår i størst muligt omfang på italiensk.

 

3.2 Arbejdsformer

Centralt i undervisningen står den faglige progression.

Efter begynderundervisningen organiseres arbejdet hovedsageligt gennem 6-8 forskellige emner, og det sikres, at de faglige mål integreres i dette arbejde.

Arbejdsformer og metoder varieres og tilpasses løbende faglige mål, der arbejdes hen imod i det pågældende emne.

 

Undervisningen tilrettelægges med progression i valget af arbejdsformer, så eleverne opnår studiekompetence og selvstændighed i arbejdet.

Der fokuseres på arbejdsformer, der udvikler såvel elevernes kommunikative kompetencer som deres evne til at læse og forstå tekster. Sprogforståelse sikres ved, at eleverne hører talt italiensk formidlet gennem forskellige medier.

Arbejdet med italiensk kultur og italienske samfundsforhold integreres løbende i arbejdet med emnerne.

 

Skriftligt arbejde medtænkes i den daglige undervisning, dels som støttedisciplin til den mundtlige dimension, dels som en selvstændig disciplin, hvor eleverne både får lejlighed til at træne og demonstrere deres sproglige viden og kunnen og til at udvikle evnen til skriftligt at redegøre for den indholdsmæssige side.

 

3.3 It

It er en integreret del af italienskundervisningen.

It anvendes som redskab til støtte for tekstarbejdet og for arbejdet med den færdighedsmæssige side af sprogtilegnelsen. Der anvendes relevante programmer til interaktive øvelser og træningsprogrammer til styrkelse af sprogtilegnelsen, såvel den receptive som den produktive.

 

3.4 Samspil med andre fag

Italiensk er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og almen sprogforståelse ifølge de bestemmelser, som gælder for disse forløb.

Når italiensk indgår i en studieretning, skal det indgå i samspil med andre fag om emner af sproglig, kulturel, interkulturel og historisk art.

Når italiensk optræder som valgfag, indgår det i samspil med andre sprogfag for derigennem at udvikle en generel sproglig bevidsthed og viden om, hvordan man lærer fremmedsprog.

 

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Gennem individuel vejledning og brug af test, screening og selvevaluering får eleverne undervejs i det samlede forløb en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt. Der inddrages aktiviteter, som stimulerer den individuelle og fælles refleksion over udbyttet af undervisningen. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål.

Evalueringen skal være fremadrettet.

 

4.2 Prøveformer

Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.

 

Den skriftlige prøve

Der prøves i oversættelse fra dansk til italiensk og i fri skriftlig udtryksfærdighed på italiensk med udgangspunkt i et nutidigt italiensksproget tekstmateriale på ca. 1 normalside suppleret med billedmateriale. Varigheden af den skriftlige prøve er 4 timer. Eksaminanden må anvende alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra et sprog til et andet.

 

Den mundtlige prøve

Prøven består af tre dele:

1) Præsentation på italiensk af ukendt, ubearbejdet tekstmateriale med et omfang på ca. 4 normalsider. Tekstmaterialet skal have tilknytning til et af de studerede emner. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Tekstmaterialet inddrages i præsentationen, som efterfølges af en uddybende samtale. Der gives en forberedelse til denne del af prøven på mindst 24 timer.

2) Samtale på italiensk med udgangspunkt i et ukendt billedmateriale om almene emner.

3) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet prosatekst med et omfang på 1 normalside. Teksten refereres i hovedtræk på dansk.

 

Til punkt 2 og 3 gives en samlet forberedelse på 30 minutter. Eksaminanden må anvende alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra et sprog til et andet.

Der eksamineres to eksaminander i timen.

Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved 3 eksaminationer på samme hold.

 

4.3 Bedømmelseskriterier

Ved vurderingen bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1.

 

Ved den skriftlige prøvelægges der vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på italiensk, disponere og fremstille et indhold samt på, at eksaminanden viser sikkerhed i den relevante morfologi og syntaks og behersker et alment ordforråd samt idiomatik.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

 

Ved den mundtlige prøvelægges der vægt på, at eksaminanden på italiensk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af italiensk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse.

Sammenhængende sprogbrug er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den italiensksprogede del af eksaminationen vægtes højest.

Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.

< Tilbage Til toppen