HF-e – rev. juni 2008
Uddannelsestiden for historie B på HF er 150 timer. Den enkelte skole bestemmer timernes fordeling.
1. Identitet og formål
1.1 Identitet
Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinier og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers samspil, og hvorledes dette i tidernes løb har udviklet kulturer og samfund i en vekselvirkning med naturen. Centralt i faget står tolkningen af den historiske proces og de spor, den har efterladt sig.
1.2 Formål
Historieundervisningens opgave er at udvikle kursisternes historiske bevidsthed og identitet, og dermed stimulere deres interesse for og evne til at stille spørgsmål til fortiden, for at nå ny erkendelse af deres samtid. Indsigt i den historiske og kulturelle udvikling i andre samfund skal styrke kursisternes evne til at møde andre kulturer i en verden præget af hurtig forandring og øget samkvem på tværs af kulturer. Undervisningen skal udvikle kursisternes evne til at strukturere og vurdere forskellige typer af historisk materiale og forskellige former for historieformidling.
Kendskab til historie styrker kursisternes evne til at reflektere over og anvende viden og indsigt i forhold til aktuelle problemstillinger.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1 Faglige mål
Kursisten skal kunne:
a) gøre rede for centrale udviklingslinjer og begivenheder i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorien
b) opnå indsigt i samspillet mellem natur, individ og samfund i et historisk perspektiv
c) gøre rede for sammenhænge og modsætninger mellem nutidige og historiske samfund
d) reflektere over mennesket som historieskabt og historieskabende
e) opstille og formidle historiske problemstillinger mundtligt såvel som skriftligt
f) gennemføre og formidle en undersøgelse af et historisk emne
g) anvende en analytisk/metodisk tilgang til forskelligartet historisk materiale
h) forholde sig kritisk og dokumenterende til eksempler på brug og misbrug af historien.
2.2 Kernestof
Kernestoffet er:
a) dansk historie og identitet
b) hovedlinjerne i Europas historie fra antikken til i dag
c) natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
d) centrale kulturmøder i europæisk historie
e) styreformer i historisk og nutidigt perspektiv
f) brud og kontinuitet i dansk og europæisk historie
g) ideologiernes kamp i det 20. århundrede
h) globalisering.
2.3 Supplerende stof
Kursisterne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. I det supplerende stof arbejdes med temaer i tid og rum, der perspektiverer og afspejler andre tilgange til historien.
3. Tilrettelæggelse
3.1 Didaktiske principper
Undervisningen organiseres i sammenhængende forløb. Alle forløb skal enten relateres til eller tage udgangspunkt i nutiden.
Der arbejdes med mindst ét forløb inden for hvert af følgende tidsafsnit:
– indtil 1776
– 1776-1914
– 1914-1989
– 1989-i dag.
Hovedsigtet med nogle forløb er at skabe overblik, mens det for andre er fordybelse. Begge perspektiver skal medtænkes i alle forløb. Forløb med udgangspunkt i Danmarks historie skal have udblik til Europas historie og/eller verdenshistorie, ligesom forløb med udgangspunkt i Europas historie og/eller verdenshistorie tilrettelægges med indblik i Danmarks historie.
I undervisningen skal følgende aspekter være repræsenteret:
– brug og misbrug af historie
– den lille og store historie
– myte og realitet i historien.
Undervisningen tilrettelægges således, at der er en klar faglig progression i:
– valg af problemstillinger– metodiske krav, herunder krav om inddragelse af forskellige materialetyper
– kravene til anvendelse af faglige begreber
– kravene til kursisternes evne til præcis og nuanceret skriftlig og mundtlig formidling.
Kursisterne skal inddrages i valg af problemstillinger og arbejdsformer.
3.2 Arbejdsformer
I undervisningen skal der anvendes afvekslende og kursistaktiverende arbejdsformer, således at kursisterne får gode muligheder for at identificere, dokumentere, formidle og diskutere faglige sammenhænge og synspunkter.
For at sikre alsidigheden i arbejdsformer er det vigtigt, at nogle forløb tager udgangspunkt i det induktive princip, mens andre tager udgangspunkt i det deduktive princip.
Udadvendte aktiviteter skal være repræsenteret i undervisningen.
Der skal i det samlede forløb gennemføres mindst ét projektarbejde, hvor en faglig problemstilling skal behandles med brug af fagets metode. Projektarbejdet kan være tværfagligt.
Det skriftlige arbejde skal tilrettelægges således, at kursisterne prøver forskellige skriftlige arbejdsformer til støtte for kursisternes faglige indlæring. Endvidere skal kursisternes færdighed til – på baggrund af et større skriftligt materiale at formulere problemstillinger og dispositioner i stikordsform integreres i undervisningsforløbene. De udarbejdede skriftlige produkter skal anvendes som grundlag for mundtlig formidling.
3.3 It
It skal inddrages i undervisningen i forbindelse med informationssøgning, skriftlig fremstilling og som hjælpeværktøj ved mundtlige fremlæggelser.
3.4 Samarbejde med andre fag
Undervisningen kan lægge op til samspil med andre fag med det formål yderligere at uddybe og perspektivere kernestoffet.
4. Evaluering
4.1 Løbende evaluering
Gennem individuel faglig vejledning og brug af test og tilbagemeldinger på skriftligt arbejde skal kursisten undervejs i forløbet bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, herunder stærke og svage sider.
4.2 Prøveform
Institutionen vælger for det enkelte hold en af følgende to prøveformer:
Prøveform A:
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale af et omfang på 10-15 normalsider.
Bilagsmaterialet vælges af eksaminator og fremsendes til censor senest 5 hverdage før 1. prøvedag. Bilagsmaterialet godkendes forud for prøvens afholdelse af censor. Bilagsmaterialet skal i vides muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper,
Hvert bilagssæt må højst anvendes af 3 eksamensenheder samme dag og ikke ved følgende prøvedage på samme hold.
Eksaminanderne kan vælge at forberede sig til prøven i grupper. En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksaminand, der forbereder sig individuelt.
På baggrund af det udleverede bilagsmateriale og materiale fundet i forberedelsestiden skal eksaminanden opstille, analysere og diskutere en eller flere faglige problemstillinger.
Der gives mindst 24 timers forberedelsestid til udarbejdelse af synopsis.
Eksaminationen foregår enkeltvis med en eksaminationstid på 30 minutter. I de første ca. 10 minutter af eksaminationen fremlægger eksaminanden temaets historiske problemstilling(er) og relationerne til det læste stof ud fra synopsen. Herefter foregår eksaminationen som en dialog mellem eksaminand og eksaminator.
Prøveform B:
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale af et omfang på 8-12 normalsider.
Bilagsmaterialet vælges af eksaminator og fremsendes til censor senest 5 hverdage før 1. prøvedag. Bilagsmaterialet godkendes forud for prøvens afholdelse af censor. Bilagsmaterialet skal i videst muligt omfang indeholde forskelligartede materialetyper.
Hvert bilagssæt må højst anvendes af 3 eksamensenheder samme dag og ikke ved følgende prøvedage på samme hold.
Eksaminanderne kan vælge at forberede sig til prøven i grupper. En eksamensenhed er en sådan gruppe eller en eksaminand, der forbereder sig individuelt. Bilagsmaterialet udleveres 3 timer før den første eksaminand i gruppen skal eksamineres.
I forberedelsestiden udarbejder eksaminanderne en synopsis, idet de på baggrund af det udleverede bilagsmateriale skal opstille, analysere og diskutere en eller flere faglige problemstillinger.
Eksaminationen foregår enkeltvis med en eksaminationstid på 30 minutter. I de første ca. 10 minutter af eksaminationen fremlægger eksaminanden temaets historiske problemstilling(er) og relationerne til det læste stof ud fra synopsen. Herefter foregår eksaminationen som en dialog mellem eksaminand og eksaminator.
4.3 Bedømmelseskriterier
Ved bedømmelsen lægges der vægt på, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.