HF-e – rev. juni 2008
Uddannelsestiden for geografi C på HF er 75 timer. Den enkelte skole bestemmer timernes fordeling.
1. Identitet og formål
1.1 Identitet
Geografi omhandler naturprocesser og naturforhold på Jorden og deres betydning for menneskets livsvilkår i et aktuelt og samfundsmæssigt perspektiv.
Geografi benytter sig af naturvidenskabelige metoder, hvor viden og begrebsforståelse udvikles gennem vekselvirkning mellem på den ene side observationer og eksperimenter og på den anden side teori og modeldannelse. Faget beskæftiger sig med såvel lokale, regionale som globale mønstre og forskelligheder og deres forklaring. Faget danner udgangspunkt for forståelse og erkendelse af fænomener i naturen og for forståelse af samspillet mellem mennesket og dets omgivelser.
Faget har en anvendelsesorienteret dimension og inddrager geografisk viden til at skabe en sammenhængende indsigt i problemstillinger med naturvidenskabeligt indhold.
Faget giver geofaglig baggrund for stillingtagen til aktuelle samfundsmæssige problemer med naturvidenskabeligt indhold.
1.2 Formål
Formålet med geografi er at stimulere kursisternes evne til at engagere sig i geofaglige fænomener, mønstre og aktuelle problemstillinger samt at bidrage til hf-uddannelsens overordnede målsætning ved at være almendannende og give kursisterne kompetencer, som kan danne grundlag for videre uddannelse.
Kursisterne får gennem undervisningen indsigt i geofaglige arbejdsmetoder og fagområder og uddyber deres viden om relevant kernestof fra geografi. Endvidere skal kursisterne udvikle evne til at kombinere naturvidenskabelig teori og praksis på en reflekteret måde samt evne til at se helheder og sammenhænge i geofaglige områder.
Kursisterne skal kunne forstå og arbejde med kredsløb i naturen og opnå indsigt i bæredygtig udvikling som princip. På baggrund af geofaglige kompetencer får kursisterne forudsætninger for at indgå i den demokratiske debat samt udvikle respekt for andres synspunkter, kulturer og livsformer.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1 Faglige mål
Kursisterne skal kunne:
a) observere, beskrive, strukturere og klassificere geofaglige rumlige mønstre, data og resultater
b) udføre simple former for geofagligt eksperimentelt arbejde, herunder feltarbejde og dataindsamling
c) behandle og anvende geofaglige data og resultater
d) opstille enkle problemformuleringer ud fra en geofaglig tilgang
e) forstå forskellen mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed
f) identificere, udvælge, og behandle geofaglige variable faktorer
g) analysere geofaglige problemstillinger ved anvendelse af fagsprog og hensigtsmæssige faglige analyseværktøjer
h) sætte lokale natur- og samfundsmæssige forhold ind i en regional eller global sammenhæng og forstå globale processers lokale konsekvenser
i) på baggrund af geofaglig viden reflektere over naturvidenskabernes og teknologiens rolle i den aktuelle samfundsudvikling
j) forstå og vurdere geofagligt materiale fra tidsskrifter, medier m.m.
k) udtrykke sig både mundtligt og skriftligt om geofaglige emner med faglig præcision over for forskellige målgrupper.
2.2 Kernestof
Kernestoffet er udvalgte geofaglige områder inden for:
a) vejrforhold og klima
b) energistrømme og kredsløb i naturen
c) naturbetingede ressourcer, produktion og teknologi
d) befolknings- og erhvervsforhold.
Der arbejdes med kernestoffet ud fra et aktuelt perspektiv og en rumlig dimension.
2.3 Supplerende stof
Kursisterne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Kernestoffet og supplerende stof udgør tilsammen en helhed. Det supplerende stof omfatter natur-, samfunds- og kulturfaglige problemstillinger med relation til kerneområderne. Dette supplerende stof vælges i samarbejde mellem kursister og lærer, og det skal tilstræbes, at det giver kursisterne mulighed for at arbejde med emner, der relaterer sig til forskellige dele af verden.
3. Tilrettelæggelse
3.1 Didaktiske principper
Undervisningen tilrettelægges i større emner gerne på tværs af kernestofområderne. Ligeledes skal der i undervisningen lægges vægt på, at det eksperimentelle arbejde knyttes til det teoretiske stof med henblik på så stor en integration som muligt. På denne måde bliver de anvendelsesorienterede aspekter integreret i den daglige undervisning.
Undervisningen organiseres med henblik på, at kursisterne kan udvikle en forståelse af helheder og sammenhænge.
3.2 Arbejdsformer
Undervisningen skal som hovedregel organiseres som emne- eller projektorienteret arbejde.
Undervisningen skal tilrettelægges med variation og progression fra emnelæsning til projekter med udgangspunkt i en problemformulering, udarbejdet af kursisterne. I løbet af kursusperioden skal der således være en progression i arbejdsformer og faglige krav såvel som i kravene til kursisternes selvstændighed i arbejdsprocessen og evne til at problemformulere. Kursisterne skal inddrages i planlægningen af forløb og ved valg af arbejdsformer. I valget af arbejdsformer skal der desuden tages hensyn til at udvikle kursisternes erfaring med individuelle og kollektive arbejdsformer.
Der skal være fokus på det anvendelsesorienterede gennem det samlede kursusforløb.
Den skriftlige dimension i geografi er væsentlig for læreprocessen og omfatter:
a) skriftlige øvelser, udarbejdelse af kort og diagrammer mv.
b) rapporter over eksperimentelt arbejde, feltarbejde og dataindsamling
c) produkter som resultat af emne- og projektarbejde.
3.3 It
It skal inddrages i undervisningen til følgende formål:
– udnyttelse af internettet til at opnå adgang til undervisningsmateriale, andet geofagligt materiale og data
– visualisering og analyse af data
– kommunikation og formidling.
3.4 Samspil med andre fag
Hvor det er muligt, lægges der op til, at faget indgår i samspil med andre fag med det formål yderligere at uddybe og perspektivere kernestof og anvendelsesaspekter i geografi.
4. Evaluering
4.1 Løbende evaluering
Fagets faglige mål og indhold er grundlaget for den løbende evaluering.
Den individuelle evaluering tager udgangspunkt i kursistens indsats og faglige niveau i den daglige undervisning og i det skriftlige arbejde. Her evalueres kursistens aktuelle standpunkt, arbejdsindsats og gruppearbejdet, samt i hvilket omfang der er behov for ændringer af kursistens arbejdsmetode og -indsats.
Den kollektive evaluering tager udgangspunkt i den daglige undervisning bl.a. i forbindelse med afslutning af et emne. Her vurderer lærer og kursister i fællesskab, om der er behov for justeringer og ændringer af arbejdsformer m.m., således at de faglige mål opfyldes.
4.2 Prøveform
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave, som indeholder en overskrift og underspørgsmål med progression samt kendt og ukendt materiale. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.
Eksaminationstiden er 24 minutter. Der gives 24 minutters forberedelsestid.
Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator.
4.3 Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstationer lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1.
Der lægges vægt på, at eksaminanden kan:
a) udtrykke sig mundtligt om geofaglige emner i et korrekt fagligt sprog
b) beskrive og strukturere geofaglige informationer og problemstillinger ud fra det udleverede eksamensspørgsmål inkl. bilag
c) redegøre for forskellen mellem en teoretisk model og den observerede virkelighed
d) analysere geofaglige problemstillinger ved anvendelse af faglige værktøjer
e) reflektere over naturvidenskabelige problemstillinger i den aktuelle debat
f) vurdere lokale natur- og samfundsmæssige forhold i en regional eller global sammenhæng og forstå konsekvenserne heraf.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.