Obligatorisk fag på 2-årigt HF rev. juni 2008
Uddannelsestiden for Dansk A på HF er 240 timer. Den enkelte skole bestemmer timernes fordeling.
1. Identitet og formål
1.1 Identitet
Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. I arbejdet med dansk sprog og dansksprogede tekster i en mangfoldighed af genrer og medier forbindes sprog, kultur, historie, æstetik og kommunikation. Det er karakteristisk, at de litterære, de sproglige og de kommunikative aktiviteter indgår i et tæt samspil i både den receptive og den produktive dimension af faget.
1.2 Formål
Danskfaget tjener på en gang et dannelsesmæssigt og et studieforberedende formål.
I et praksis- og anvendelsesorienteret arbejde med tekster, der repræsenterer både litterære og ikke-litterære genrer samt forskellige mediegenrer, skærpes kursistens kritisk-analytiske sans for at afdække teksternes betydning. Dermed bidrager faget til både at udvide kursisternes dannelseshorisont og at styrke deres evne til at håndtere informationer, gå bag om ordene og forstå deres indhold og nuancer. Kritisk-analytisk sans og beherskelsen af et sikkert sprogligt udtryk fremmer kursistens muligheder for at orientere sig og handle i et moderne, demokratisk, globalt orienteret samfund.
Kommunikativ og æstetisk bevidsthed, sprogbeherskelse samt mødet med tekster, hvis oprindelse varierer tidsmæssigt og geografisk, bidrager endvidere til udviklingen af kursisternes selv- og omverdensforståelse og udgør et vigtigt grundlag for den personlige identitetsdannelse og dermed for individuel og social udfoldelse.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1 Faglige mål
Kursisterne skal kunne:
a) udtrykke sig præcist, nuanceret og personligt såvel mundtligt som skriftligt
b) beherske skriftsprogets normer for sprogrigtighed
c) anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer i en praktisk formidlingsmæssig sammenhæng, herunder kunne læse op, fortælle, referere, redegøre, holde oplæg samt kunne indgå i dialog, diskussion og debat
d) dokumentere indblik i sprogets opbygning, brug og funktion samt kunne anvende grammatikkens grundlæggende terminologi
e) dokumentere kendskab til et analytisk begrebsapparat samt kunne analysere, fortolke, perspektivere og vurdere litterære tekster og ikke-litterære tekster, herunder kunne inddrage sproglige iagttagelser
f) dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker gennem tiderne og disse værkers samspil med internationale strømninger
g) demonstrere viden om træk af den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund
h) aflæse og uddrage betydningen af trykte og elektroniske medietekster og kunne vurdere disse som led i en kommunikationssituation
i) navigere i skærmbaserede tekster samt kunne indsamle, sortere og anvende materiale i trykt eller elektronisk form
2.2 Kernestof
Kernestoffet er det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde, som skønsmæssigt vægtes i forholdet 2:2:1. De tre stofområder indgår i et tæt samspil i undervisningen.
Det sproglige stofområde
Det sproglige arbejde består af en fordybelse i fagets mundtlige og skriftlige genrer med særligt fokus på konkret praktisk anvendelse. I stofområdet indgår:
a) grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveproces og det skriftlige produkt
b) mundtlige og skriftlige udtryksformer og genrer
c) argumentation og argumentationsanalyse
d) grammatik og sprogrigtighed
e) sprogvariation i Danmark.
Det litterære stofområde
Der læses en række tekster fra udvalgte perioder i de sidste 1000 års litteratur. Teksterne er primært skønlitterære og behandles med vægt på deres betydning og funktion i samtiden og i eftertiden. I stofområdet indgår:
a) folkevise, eventyr, salme og komedie
b) tekster fra oplysningstid og romantik
c) et historisk bredt og genremæssigt varieret udvalg af tekster fra 1870 til i dag, herunder realistiske og modernistiske tekster
d) mindst syv værker blandt kategorierne roman, drama, novellesamling, digtsamling og ræsonnerende prosa, herunder mindst ét fra tiden før 1800, mindst ét fra 1800-tallet og mindst ét fra tiden efter 1900. Mindst tre af kategorierne skal være repræsenteret, og blandt værkerne skal mindst ét være et udenlandsk værk i oversættelse. Tre af værkerne læses individuelt i tilknytning til et fagligt forløb, vælges af kursisten og godkendes af læreren. Kursisten dokumenterer mundtligt eller skriftligt sit arbejde med hvert af disse tre værker
e) arbejde med grundlæggende tekstanalytiske begreber og metoder
f) litteratur-, kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger i relation til de læste tekster og med udblik til internationale strømninger.
I arbejdet med det litterære stofområde skal eleverne stifte bekendtskab med mindst én tekst af hver af forfatterne: Ludvig Holberg, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig, Steen St. Blicher, H.C. Andersen, Herman Bang, Henrik Pontoppidan, Johannes V. Jensen, Martin Andersen Nexø, Tom Kristensen, Karen Blixen, Martin A. Hansen, Peter Seeberg og Klaus Rifbjerg.
Det mediemæssige stofområde
Der arbejdes med et genremæssigt varieret udsnit af udtryksformer i såvel trykte som elektroniske medier. I stofområdet indgår:
a) nyhedsgenrer
b) reklamer
c) dokumentargenrer
d) fiktiongenrer
e) visuelle, auditive og audiovisuelle kommunikationsformer
f) et værk i form af et større afrundet medieprodukt
g) kommunikationsteori og pragmatik.
I forbindelse med et eller flere af de tre stofområder arbejdes med svenske og norske tekster på originalsproget.
2.3 Supplerende stof
Kursisterne vil ikke være i stand til at opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal perspektivere og uddybe kernestoffet og udvide kursisternes faglige horisont. Undervisningen i det supplerende stof optager ca. 15 pct. af fagets uddannelsestid.
3. Tilrettelæggelse
3.1 Didaktiske principper
Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til kursisternes niveau fra grundskolen. Arbejdet med mundtlighed og skriftlighed forbinder de fire kompetencer: at lytte, tale, læse og skrive med en overordnet indsigt i sprog, litteratur og kommunikation og er baseret på en synlig integration af fagets receptive og produktive dimension.
I undervisningen indgår de faglige kompetencer i et samspil inden for og på tværs af de tre stofområder, det sproglige, det litterære og det mediemæssige. Specielt indgår det sproglige arbejde som et integreret led i tekstlæsningen, idet der i særlig grad lægges vægt på den brugs- og mediemæssige sammenhæng, som teksterne indgår i.
I undervisningen perspektiveres teksterne historisk og systematisk med blik for deres funktion i såvel en samtidig som en nutidig sammenhæng.
3.2 Arbejdsformer
Der inddrages en bred vifte af arbejdsformer, hvor lærerstyret undervisning veksler med kursisternes selvstændige arbejdsformer: lærerforedrag, individuelt arbejde, elevoplæg, klassesamtale, gruppearbejde, projektarbejde samt internetbaseret tilrettelæggelse, idet der i tilrettelæggelsen markeres en tydelig progression i forhold til det samlede undervisningsforløb.
Det skriftlige arbejde omfatter mindre skriveøvelser, som træner kursisternes delkompetencer samt større genredefinerede opgaver, hvor kursisterne med udgangspunkt i en udpeget kommunikationssituation formidler et danskfagligt emne eller en danskfaglig problemstilling. Der lægges vægt på faglig vejledning i skrivefasen. I tilrettelæggelsen af det skriftlige arbejde indgår endvidere:
et forløb om skriftlighed i kursets første halvdel, hvor kursisterne arbejder med grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveproces og det færdige produkt.
Det mundtlige arbejde omfatter forskellige mundtlige genrer, som anvendes i forbindelse med formidling i forskellige kommunikationssituationer. I tilrettelæggelsen indgår endvidere:
et forløb om mundtlighed i kursets første halvdel, hvor kursisterne arbejder med forskellige mundtlige genrer. Kursisterne arbejder med egnede teknikker og redskaber i forbindelse med forberedelse, afvikling og evaluering af mundtlige fremstillinger.
3.3 It
Der lægges vægt på inddragelse af it i undervisningen i forbindelse med:
skriveundervisningen og i arbejdet med præsentationsstøttede mundtlige oplæg
informationssøgning
brug af interaktive programmer i arbejdet med sproglære
etablering af virtuelle konferencer i forbindelse med projektarbejde og vejledning i skriveundervisningen.
3.4 Samspil med andre fag
Danskfaget er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene.
På toårigt hf styrkes de danskfaglige mål gennem et fagligt samspil, idet faget perspektiveres til kernestof eller supplerende stof i andre fag fra hfs fagrække.
På enkeltfags-hf tilgodeses det faglige samspil i det omfang, som tilrettelæggelsen muliggør.
4. Evaluering
4.1 Løbende evaluering
De gennemførte forløb evalueres løbende med henblik på at give lærer og kursist viden om det faglige standpunkt og på at fastlægge det efterfølgende arbejde. Der gøres brug af forskellige evalueringsformer, herunder:
portfolioevaluering, evt. med elektroniske portfolioer, hvori indgår besvarelser af større og mindre skriveøvelser
projektfremlæggelse
mundtlige oplæg
mindre skriftlige prøver.
4.2 Prøveformer
Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.
Den skriftlige prøve
Prøven har en varighed af 6 timer.
Eksaminanden vælger mellem et antal opgaver stillet på grundlag af et tekst-/billedmateriale. De første 1½ time af prøven afvikles i grupper, hvor dele af materialet, genrevalg og formidlingssituation drøftes. Ved prøven skal eksaminanden på baggrund af et tekstmateriale udforme et konkret forslag til en formidling af et danskfagligt kernestof til en udpeget modtagergruppe.
Den mundtlige prøve
Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand, og der gives 60 minutters forberedelsestid. Prøvematerialet vælges af eksaminator, sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.
Eksamensspørgsmålene fordeles skønsmæssigt over det sproglige, det litterære og det mediemæssige stofområde i størrelsesordenen 1:4:1, således at de enkelte spørgsmål har et af stofområderne i fokus. Eksamensspørgsmålet indeholder en eller flere tekster med samlet omfang på højst 8 normalsider. Såvel kendte som ukendte tekster kan indgå, men mindst én tekst skal være ukendt.
Inden for det sproglige stofområde stilles spørgsmålene med udgangspunkt i skriftlige eller mundtlige tekster, som eksaminanden skal analysere med vægt på det sproglige særpræg og den konkrete kommunikationssituation, som de har indgået i.
Inden for det litterære stofområde stilles spørgsmålene med udgangspunkt i skønlitterære tekster, som eksaminanden skal analysere, fortolke og perspektivere.
Inden for det mediemæssige stofområde stilles spørgsmålene med udgangspunkt i trykte eller elektroniske medietekster, som eksaminanden skal behandle med vægt på virkemidler, funktion og betydning.
Et eksamensspørgsmål må kun optræde én gang på det enkelte eksamenshold.
På grundlag af et oplæg på ca. 10 minutter af eksaminanden former den videre eksamination sig som en faglig samtale om det trukne emne. I samtalen perspektiveres til det øvrige læste stof.
4.3 Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1.
Den skriftlige prøve
Der lægges vægt på eksaminandens færdighed i:
skriftlig fremstilling
kommunikations- og mediebevidsthed
emnebehandling
at anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metoder.
Den mundtlige prøve
Der lægges vægt på eksaminandens færdighed i:
mundtlig fremstilling
at foretage en behandling af det trukne materiale
at anvende danskfaglig viden og fagets grundlæggende metode
Ved begge prøver gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.