IT-hjælpemidler

Hvis du er ordblind (dvs. har specifikke ordblindevanskeligheder) har du mulighed for at søge om IT-hjælpemidler/IT-rygsæk. Du kan læse mere om hvilke hjælpemidler der er tale om på Dansk videncenter for ordblinde.  

 

Hvis du går på VUC Lyngby

Hvis du er ordblind og går til ordblindeundervisning på VUC Lyngby har du mulighed for at søge om IT-hjælpemidler. Der gælder forskellige regler alt efter i hvilken Kommune du har din bopælsadresse. Din lærer ved hvor og hvordan du skal søge. Spørg derfor din lærer hvis du er i tvivl.

 

Følger du undervisning på HF-niveau på VUC Lyngby, kan du gennem kurset søge om at få IT-hjælpemidler. Som HF-kursist skal du kontakte studievejledningen hvis du vil søge om IT-hjælpemidler.

 

Hvis du følger undervisningen på AVU, kan du søge din kommune om at få en IT-rygsæk. Kontakt socialforvaltningen i din hjemkommune.