Tysk fortsættersprog A - stx, juni 2008
1. Identitet og formål
1.1 Identitet
Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande og indeholder dermed elementer fra de humanistiske og samfundsfaglige hovedområder. Centralt i faget står den praktiske dimension, som udvikler færdigheder i sprogets anvendelse, viden og bevidsthed om dets opbygning, evnen til at forstå og forholde sig til talt og skrevet tysk samt kendskab til tysktalende lande i europæiske og andre internationale sammenhænge.
1.2 Formål
Gennem arbejdet med tysk sprog opnår eleverne kompetence til at kommunikere på tysk samt indsigt i kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande. Dette giver lyst, evne og mod til at reflektere over og med indlevelse og forståelse at gå i dialog med andre kulturer.
Eleverne tilegner sig i tyskfaget sproglig kunnen, viden og bevidsthed samt kendskab til det tyske sprog i funktionelle sammenhænge, og derigennem udvikler eleverne deres kommunikative kompetencer. Gennem arbejdet med tysk udvikler eleverne endvidere deres forståelse af litteratur og andre kunstneriske udtryk som afsæt for oplevelse, refleksion og æstetisk bevidsthed. Derudover oparbejder eleverne en interkulturel kompetence, idet de i arbejdet med tysk inddrager deres viden og bevidsthed om andre kultur- og samfundsforhold. Endelig opbygger eleverne studiekompetence ved, at de bliver i stand til både at kombinere viden fra tyskfaget med viden fra andre fagområder og af tysksprogede tekster at uddrage viden, der relaterer til andre fagområder i uddannelsen.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1 Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– forstå talt tysk om kendte og ukendte emner, når der tales standardsprog
– læse og forstå forskellige typer af ubearbejdede nyere og ældre tysksprogede tekster
– give en klar og nuanceret redegørelse på tysk for studerede tysksprogede tekster og emner og forholde sig analyserende og perspektiverende til dem med anvendelse af et varieret og nuanceret ordforråd og med sikkerhed i morfologi og syntaks
– føre en samtale på et sammenhængende og nuanceret tysk om emner, de er fortrolige med, tage aktivt del i diskussioner og argumentere for forskellige synspunkter
– udtrykke sig mundtligt på tysk om ikke-gennemgåede tysksprogede tekster og emner med et varieret ordforråd samt med brug af relevante faste vendinger og udtryk
– udtrykke sig skriftligt på tysk med et nuanceret ordforråd og med sikkerhed i morfologi og syntaks
– anvende og udbygge relevante lytte- og læsestrategier samt mundtlige og skriftlige kommunikationsstrategier
– på tysk redegøre for og reflektere over tysksprogede litterære tekster og andre kunstneriske udtryksformer samt analysere og fortolke disse
– redegøre på tysk for væsentlige, udvalgte sider af tysksprogede landes kultur, historie og samfundsforhold med hovedvægten på Tyskland efter 1945
– anvende en grundig og afbalanceret viden om levevilkår, værdier og normer i tysksprogede lande i arbejdet med tekster og medier samt på en reflekteret måde relatere studerede tysksprogede tekster og emner til andre kultur- og samfundsforhold.
2.2 Kernestof
Kernestoffet er:
– væsentlige sider af tysksprogede landes kultur, historie og samfundsforhold. Hovedvægten lægges på Tyskland efter 1945. I mindst ét af emnerne skal indgå tysksproget tekst fra før 1945, og i yderligere mindst ét emne skal indgå tysksproget tekst fra før 1900
– aktuelle forhold i tysksprogede lande med hovedvægten på Tyskland
– et fyldigt udvalg af tysksprogede litterære tekster, som kan give eleverne en kunstnerisk oplevelse og en afbalanceret og nuanceret indsigt i levevilkår, værdier og normer i tysksprogede lande med hovedvægten på Tyskland. Der skal indgå tysksprogede tekster fra de sidste 10 år
– kulturelle og samfundsmæssige forhold med fokus på ligheder og forskelle mellem tyske og andre kultur- og samfundsforhold
– væsentlige normer og regler for skriftlig og mundtlig sprogbrug og kommunikation, specielt for anvendelse af ordforråd i forskellige kulturelle, historiske og samfundsmæssige sammenhænge
– væsentlige regler for tysk udtale og intonation.
2.3 Supplerende stof
Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet.
Det supplerende stof uddyber elevernes sproglige viden og bevidsthed, samt perspektiverer kernestoffets litterære og kulturelle aspekter til en bredere forståelse af tysksproget kultur i europæisk sammenhæng.
3. Tilrettelæggelse
3.1 Didaktiske principper
Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen.
Centralt i undervisningen står den enkelte elevs faglige progression. Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. Arbejdet med de sproglige aspekter sker med stadigt henblik på sproget i anvendelse.
Undervisningen skal fremme elevens kreativitet og evne til at tænke utraditionelt.
Undervisningen foregår i størst muligt omfang på tysk.
3.2 Arbejdsformer
Valget af arbejdsformer skal bygge på principperne om variation og progression i henseende til sproglig og indholdsmæssig kompleksitet og graden af selvstændigt arbejde. Der fokuseres på arbejdsformer og opgavetyper, der udvikler elevernes kommunikative kompetencer og kreative evner.
Arbejdet organiseres hovedsagelig gennem 8-10 forskellige emner, og det sikres, at de faglige mål integreres i dette arbejde.
Eleverne skal i forløbet udarbejde et antal skriftlige opgaver på tysk. Nogle opgaver udarbejdes i tilknytning til de studerede emner.
Det skriftlige arbejde indgår som træning af en central kompetence i tyskfaget, da det styrker elevernes formidlingsevne og sansen for sproglig korrekthed og præcision. Gennem det skriftlige arbejde opøves eleverne endvidere i at formidle et stof i struktureret form. En del af det skriftlige arbejde skal sigte på autentiske kommunikationssituationer. Den skriftlige prøve i 3.g afspejler de ovennævnte skriftlige kompetencer.
3.3 It
Eleverne introduceres fra starten til de it-baserede arbejdsformer. It spiller en central rolle i arbejdet med tysk og anvendes i både undervisning, hjemmearbejde og kommunikation mellem elev og lærer, ligesom det også anvendes i det individuelle sprogtræningsarbejde og i stigende grad i samarbejdet fra elev til elev. It anvendes også i forbindelse med informationssøgning, ligesom det støtter læse-, lytte- og taletræningen. Samspillet mellem sprogarbejdet, it og organisering af arbejdsformer udgør en helhed.
3.4 Samspil med andre fag
Med henblik på opnåelse af de faglige kompetencer, der er fastsat i pkt. 2.1, indgår faget i et tæt samspil med de øvrige sprogfag i almen sprogforståelse. Det er væsentligt, at faget tillige indgår i et tæt samspil med især de sproglig-humanistiske og samfundsfaglige faggrupper om den brede og dybe indsigt i kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold. Dette sker dels gennem almen studieforberedelse, dels i projekter i samspil med andre fag.
4. Evaluering
4.1 Løbende evaluering
De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering af elevernes mundtlige og skriftlige standpunkt.
Elevernes mundtlige og skriftlige kompetencer evalueres løbende med hensyn til færdigheder, viden og indsats. Screening, test og prøver undervejs i forløbet skal give viden om elevernes standpunkt i forhold til fagets mål og skal styrke elevernes progression i faget. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål.
4.2 Prøveformer
Der afholdes en centralt stillet skriftlig prøve og en mundtlig prøve.
Den skriftlige prøve
Der prøves i oversættelse fra dansk til tysk eller i tysk resumé af en dansksproget tekst og i fri skriftlig udtryksfærdighed på tysk med udgangspunkt i et nutidigt tysksproget tekstmateriale suppleret med billedmateriale. Varigheden af den skriftlige prøve er 5 timer. Eksaminanden må anvende alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra et sprog til et andet.
Den mundtlige prøve
Prøven består af to dele med en samlet eksaminationstid på 30 minutter:
1) Præsentation på tysk af et ukendt, ubearbejdet tysksproget tekstmateriale af et omfang på ca. 8 normalsider med inddragelse af et af de studerede emner. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Præsentationen efterfølges af en uddybende samtale på tysk. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og forberedelsestiden til denne del af prøven er mindst 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt.
2) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt, ubearbejdet tysksproget prosatekst af et omfang på 2 normalsider. Heraf oversættes ½ side til dansk, resten refereres på dansk. Eksaminator stiller supplerende spørgsmål til uddybelse af eksaminandens forståelse af centrale sproglige og/eller indholdsmæssige forhold i teksten. Til denne del af prøven gives en forberedelsestid på 30 minutter. I denne forberedelsestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen og oversættelsesprogrammer, dvs. software eller netbaserede programmer, der kan oversætte hele sætninger og hele tekster fra et sprog til et andet.
Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved 3 eksaminationer på samme hold.
4.3 Bedømmelseskriterier
Ved både den skriftlige og den mundtlige prøve bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1.
Ved den skriftlige prøvelægges der vægt på, at eksaminanden kan uddrage det væsentlige af det udleverede tekstmateriale, udtrykke sig skriftligt på tysk, disponere og fremstille et indhold, samt på at eksaminanderne viser sikkerhed i morfologi og syntaks og behersker et alment og varieret ordforråd samt idiomatik.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.
Ved den mundtlige prøvelægges der vægt på, at eksaminanden på tysk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og inddrage relevante elementer af tysk kultur, litteratur, historie og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse.
Et sammenhængende og nuanceret sprog er vigtigere end korrekthed i detaljen. Den tysksprogede del af eksaminationen vægtes højest.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.