Valgfag på 2-årigt HF - rev. juni 2008
Uddannelsestiden for tyskforsættersprog C på HF er 75 timer. Den enkelte skole bestemmer timernes fordeling.
1. Identitet og formål
1.1 Identitet
Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag og indeholder elementer fra forskellige fagområder. Fagets centrale arbejdsområder er tysk sprog og kultur under inddragelse af samfundsmæssige og historiske forhold. Centralt i faget står den praktiske dimension, som udvikler færdigheder i at anvende tysk som kommunikationsmiddel, forstå og forholde sig til talt og skrevet tysk, bevidsthed om sprogets anvendelse og opbygning, samt kendskab til tysktalende lande i europæiske og andre internationale sammenhænge.
1.2 Formål
Gennem arbejdet med tysk sprog opnår eleverne kompetence til at kommunikere på tysk samt indsigt i kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i tysksprogede lande. Dette giver lyst, evne og mod til at reflektere over og med indlevelse og forståelse at gå i dialog med andre kulturer.
Eleverne tilegner sig i tyskfaget sproglig kunnen, viden og bevidsthed samt kendskab til det tyske sprog i funktionelle sammenhænge, og derigennem udvikler de deres kommunikative kompetencer. Gennem arbejdet med tysk udvikler eleverne deres forståelse af litteratur og andre kunstneriske udtryk som afsæt for oplevelse, refleksion og æstetisk bevidsthed. Derudover oparbejder eleverne en interkulturel kompetence, idet de i arbejdet med tysk inddrager deres viden og bevidsthed om andre kultur- og samfundsforhold. Endvidere opbygger eleverne studiekompetence ved, at de bliver i stand til både at kombinere viden fra tyskfaget med viden fra andre fagområder og af tysksprogede tekster at uddrage viden, der relaterer til andre fagområder i uddannelsen.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1 Faglige mål
Eleverne skal kunne:
– forstå indholdet af talt tysk, når der tales et enkelt standardsprog,
– bruge sproget til at skaffe sig viden om tysksproget kultur,
– læse og forstå forskellige typer af nyere tysksprogede tekster,
– redegøre for studerede tysksprogede tekster og emner samt perspektivere til andre tekster og emner på et enkelt og sammenhængende tysk med et grundlæggende ordforråd,
– føre en samtale på tysk om forskellige person-, kultur- og samfundsrelaterede emner med relevante tysktalende målgrupper i et enkelt og sammenhængende sprog samt føre en samtale om emner, de er fortrolige med, referere, kommentere og give udtryk for forskellige synspunkter på et enkelt og sammenhængende tysk,
– skrive korte tekster på tysk i relation til de læste tekster og emner,
– anvende og udbygge relevante lytte- og læsestrategier samt mundtlige kommunikationsstrategier,
– give udtryk på tysk for forståelse af og reflektere over tysksproget litteratur og andre æstetiske udtryksformer,
– give udtryk på tysk for forståelse af ikke-fiktive tysksprogede tekster i tilknytning til profilen for den uddannelse, hvor valgfaget udbydes, og
– give udtryk på tysk for indsigt i udvalgte, aktuelle forhold i Tyskland, samt i kulturelle, herunder udvalgte samfundsmæssige og historiske forhold i tysksprogede lande.
2.2 Kernestof
Kernestoffet er:
– grundlæggende tysk ordforråd, grundlæggende tysk grammatik, sprogtilegnelse,
– grundlæggende viden om tyske kultur- og samfundsforhold,
– kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold i Tyskland efter 1945, herunder de seneste 10 år,
– aktuel tysksproget litteratur og sagprosa samt
– grundlæggende normer for mundtlig sprogbrug og kommunikation.
2.3 Supplerende stof
Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof uddyber elevernes sproglige viden og bevidsthed samt perspektiverer kernestoffets litterære og kulturelle aspekter til en bredere forståelse af tysksproget kultur i europæisk sammenhæng.
3. Tilrettelæggelse
3.1 Didaktiske principper
Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til elevernes niveau fra grundskolen.
Centralt i undervisningen står den enkelte elevs faglige progression. Derfor er undervisningsdifferentiering uomgængelig i tilrettelæggelsen af undervisningen.
Der lægges i undervisningen vægt på, at fagets discipliner opleves som en helhed. Arbejdet med de sproglige aspekter sker med stadigt henblik på sproget i anvendelse.
Undervisningen skal fremme elevernes kreativitet og evne til at tænke utraditionelt.
Undervisningen foregår i størst muligt omfang på tysk.
3.2 Arbejdsformer
Valget af arbejdsformer skal bygge på principperne om variation og progression i henseende til sproglig og indholdsmæssig kompleksitet og graden af selvstændigt arbejde. Der fokuseres på arbejdsformer og opgavetyper, der udvikler elevernes kommunikative kompetencer og kreative evner. Arbejdet organiseres hovedsagelig gennem 3-5 forskellige emner, og det sikres, at de faglige mål integreres i dette arbejde.
Værkstedsundervisning skal inddrages i tyskundervisningen.
Det skriftlige arbejde indgår som træning af en vigtig kompetence i tysk, da det styrker elevernes formidlingsevne og sproglige sikkerhed.
En del af det skriftlige arbejde skal sigte på autentiske kommunikationssituationer.
3.3 It
Eleverne introduceres fra starten til de it-baserede arbejdsformer.
It spiller en central rolle i arbejdet med tysk og anvendes i både undervisning, hjemmearbejde og kommunikation mellem elev og lærer, ligesom det også anvendes i det individuelle sprogtræningsarbejde og i stigende grad i samarbejdet mellem eleverne. It anvendes også i forbindelse med informationssøgning, ligesom det støtter læse-, lytte- og taletræningen. Samspillet mellem sprogarbejdet, it og organisering af arbejdsformer udgør en helhed.
3.4 Samspil med andre fag
Hvor det er muligt, indgår tysk i samspil med andre fag.
Det tilstræbes, at faget indgår i et tæt samspil med de øvrige fremmedsprogsfag, dansk og kultur- og samfundsfaggruppen. Herved sikres det, at eleverne opnår den nødvendige sproglige og historiske dybde og bredde i forståelsen af de specifikke sproglige og kulturelle, herunder samfundsmæssige og historiske, elementer.
Når tysk læses som enkeltfag, bortfalder kravet om samspil med andre fag.
4. Evaluering
4.1 Løbende evaluering
De faglige mål er grundlaget for den løbende evaluering af elevernes mundtlige og skriftlige standpunkt.
Elevernes mundtlige og skriftlige kompetencer evalueres løbende med hensyn til færdigheder, viden og indsats. Screening, test og prøver undervejs i forløbet skal give viden om elevernes standpunkt i forhold til fagets mål og skal bidrage til elevernes fortsatte progression i faget. Grundlaget for evalueringen skal være de faglige mål.
4.2 Prøveform
Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele med en samlet eksaminationstid på 30 minutter.
1) Præsentation på tysk af et ukendt tysksproget tekstmateriale af et omfang på ca. 4 normalsider med inddragelse af et af de studerede emner. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Præsentationen efterfølges af en uddybende samtale på tysk. Tekstmaterialet udleveres dagen før prøven, og der gives en forberedelsestid til denne del af prøven på mindst 24 timer. Alle hjælpemidler er tilladt.
2) Tekstforståelse med udgangspunkt i en ukendt tysksproget prosatekst af et omfang på 1 normalside. Teksten refereres på dansk. Eksaminator stiller supplerende spørgsmål til uddybelse af eksaminandens forståelse af teksten. Til denne del af prøven gives en forberedelse på 30 minutter. I denne forberedelsestid må eksaminanden benytte alle hjælpemidler bortset fra kommunikation med omverdenen.
Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved 3 eksaminationer på samme hold.
4.3 Bedømmelseskriterier
Ved prøven bedømmes det, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.
Der lægges vægt på, at eksaminanden på tysk kan præsentere og perspektivere det ukendte tekstmateriale og kan inddrage relevante elementer af tysk kultur, litteratur og samfund fra det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på samtalefærdighed og tekstforståelse. Sammenhængende sprog er vigtigere end korrekthed i detaljen.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.