HF-e – rev. juni 2008
Uddannelsestiden for religion C på HF er 75 timer. Den enkelte skole bestemmer timernes fordeling.
1. Identitet og formål
1.1. Identitet
Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med verdensreligionerne, og af disse er kristendom obligatorisk. Faget forener formidling af tradition og et nutidigt, globalt perspektiv.
Ud fra en åben og neutral holdning og på et religionsvidenskabeligt grundlag behandles religioner og centrale religiøse fænomener i fortid og nutid, med hovedvægt på nutiden.
Tilgangen til religionerne kombinerer beskrivende, fortolkende og kritiske synsvinkler, der lader såvel religionernes egne forestillingsverdener som moderne, herunder sekulære, synsvinkler komme til orde. Faget er ikke bundet til nogen konfession.
Udgangspunktet for beskæftigelsen med religionerne er tekster og andet dokumentarisk materiale.
1.2 Formål
Igennem faget religion skal kursisterne opnå viden om og forståelse af religioner og religiøse fænomener. Formålet er, at kursisterne får indsigt i sammenhænge og spændingsfelter inden for de enkelte religioner og mellem religionerne, og at de får viden om religioners betydning for det enkelte individ, for grupper og for samfundet. Faget skal desuden give indsigt i forholdet mellem religioner og ikke-religiøse virkelighedsopfattelser.
Undervisningen skal udvikle kursisternes selv- og omverdensforståelse og derigennem skabe et fagligt fundament for selvstændig stillingtagen og aktiv deltagelse i et moderne, flerkulturelt og demokratisk samfund.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1 Faglige mål
Kursisterne skal kunne:
a) analysere, fortolke og perspektivere fagets dokumentariske materiale, herunder vurdere hvorvidt et givet materiale anskuer en religion indefra eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt, evt. religionskritisk synspunkt
b) anvende elementær religionsfaglig terminologi
c) gennemføre og formidle en mindre empirisk undersøgelse af et religionsfagligt emne
d) redegøre for væsentlige sider af kristendommen i dens nutidige, historiske og formative skikkelse med hovedvægt på nutiden
e) redegøre for væsentlige sider af yderligere 2-3 religioner, hvoraf den ene skal være islam
f) redegøre for centrale religiøse fænomener
g) sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning
h) demonstrere en reflekteret forståelse af religioners og livsanskuelsers betydning for menneske, samfund og kultur
i) formulere sig om etiske problemstillinger
j) på et fagligt grundlag indgå i en debat om egne og andres kulturelle værdier og på denne måde kvalificeres til det globale samfund.
2.2 Kernestof
Kernestoffet er:
a) kristendommen, navnlig med henblik på dens europæiske og danske fremtrædelsesformer. I arbejdet indgår nutidige tekster, tekster fra nedslag i kristendommens historie samt tekster fra Det Gamle og Det Nye Testamente
b) islam, herunder såvel nutidige tekster som tekster fra Koranen, med inddragelse af en europæisk og dansk kontekst
c) religionernes centrale fænomener som myte, ritual, kult, etik, lære, den religiøse erfaring og religionernes organisering.
2.3 Supplerende stof
Kursisterne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof skal generelt perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide den faglige horisont, så kursisterne kan leve op til målene.
Der skal læses yderligere 1-2 emner; disse kan være af etisk eller religionsfilosofisk art, et veldefineret religionsfagligt emne eller bestå i 1-2 religioner efter eget valg.
3. Tilrettelæggelse
3.1 Didaktiske principper
Religionerne betragtes både som unikke, kulturelle og historiske dannelser, hver med deres særlige identitet og problematik, og ud fra et komparativt perspektiv med anvendelse af religionsfænomenologiske kategorier.
Af fagets uddannelsestid anvendes ca. 30 pct. på kristendommen.
Den vigtigste tilgang til fagets emner er arbejdet med tekster, der analyseres, fortolkes og perspektiveres. Desuden inddrages andet kildemateriale såsom billedstof, religiøse genstande, musik, interview, iagttagelser fra feltarbejde eller ekskursioner.
Den nødvendige baggrundsviden sikres ved inddragelse af sekundærfremstillinger såsom lærebogsmateriale, opslagsværker og informationer fra internettet.
3.2 Arbejdsformer
Der lægges en progression ind i forløbet, så kursisterne gradvis trænes i selvstændig tilegnelse og formidling af stoffet. I begyndelsen af forløbet lægges vægten på en vekslen mellem lærerstyret klasseundervisning og forskellige former for gruppearbejde. Imod slutningen øges kursisternes mere selvstændige arbejde med stoffet.
For at øge kursisternes forståelse af religionernes aktuelle fremtrædelsesformer indgår udadrettede aktiviteter i undervisningen i form af ekskursioner eller feltarbejde til udforskning af kultsteder og religiøse miljøer.
Der lægges vægt på at styrke kursisternes retoriske kompetence i form af evnen til at give en klar og struktureret fremlæggelse af et stof.
3.3 It
It er et naturligt arbejdsrum for religionsfaget. It anvendes til:
– informationssøgning
– studiet af religiøs praksis
– træning af kildekritisk kompetence
– formidling af faglige emner og problemstillinger.
3.4 Samspil med andre fag
Hvor det er muligt, skal religion indgå i samspil med andre fag. Igennem samspillet fremmes kursisternes forståelse af religionernes virkningshistorie og religionernes samfundsmæssige, politiske og kulturelle betydning.
4. Evaluering
4.1 Løbende evaluering
Gennem individuel faglig vejledning skal kursisten bibringes en klar opfattelse af niveauet for og udviklingen i det faglige standpunkt, herunder svage og stærke sider. Mindst én gang i hvert semester skal der ske en evaluering af kursistens arbejdsindsats, aktive deltagelse og engagement i undervisningen.
4.2 Prøveformer
Kurset vælger mellem nedenstående to prøveformer.
a) Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale, samt evt. andet materiale, af et omfang på maks. 4 normalsider, valgt af eksaminator. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.
Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 48 minutters forberedelsestid. Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator.
b) Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt tekstmateriale, samt evt. andet materiale, af et omfang på maks. 2 normalsider, valgt af eksaminator. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.
Eksaminationstiden er ca. 24 minutter pr. eksaminand. Der gives ca. 24 minutters forberedelsestid.
Eksaminationen former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator.
4.3 Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1. Der lægges endvidere vægt på eksaminandens evne til at fremstille et sagsforhold på en klar og overskuelig måde samt til at disponere og strukturere eksaminationstiden.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.