Valgfag på 2-årigt HF rev. juni 2008
Uddannelsestiden for psykologi B på HF er 125 timer. Den enkelte skole bestemmer timernes fordeling.
1. Identitet og formål
1.1 Identitet
Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske metoder, og resultaterne fra forskningen anvendes i mange forskellige sammenhænge til forståelse af mennesket. Fagets historiske baggrund indeholder filosofisk og videnskabelig teoridannelse.
Psykologi i de gymnasiale uddannelser omfatter nyere forskning og teoridannelse inden for socialpsykologi, udviklingspsykologi, områderne kognition og læring samt personlighed og identitet.
1.2 Formål
Faget psykologi bidrager til uddannelsens overordnede målsætning ved, at eleverne får kundskaber i den videnskabeligt funderede psykologis kernestof og metoder. Formålet er at opnå evne til at analysere og reflektere over psykologiske forhold af såvel faglig som almen karakter samt kompetence i at forholde sig kritisk til psykologiske teorier, deres tilblivelse og forklaringsværdi. Psykologi indgår i faglige samspil med naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og humanistiske fag og bidrager således til en helhedsforståelse. Psykologi bidrager til udvikling af kompetencer, der gør eleverne i stand til at reflektere over egen studiepraksis og til at samarbejde med andre. Ligeledes får de gennem psykologi bedre muligheder for forståelse og respekt for menneskers forskellighed på baggrund af personlige, sociale og kulturelle faktorer, hvilket er med til at gøre dem kompetente til at navigere i en foranderlig og globaliseret verden.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1 Faglige mål
Eleverne skal kunne:
demonstrere indgående kendskab til fagets stofområder, primært i forhold til det normalfungerende menneske
redegøre for og kritisk forholde sig til centrale psykologiske teorier og begreber og kunne sætte dem ind i en historisk-kulturel kontekst
udvælge og anvende psykologisk viden på konkrete problemstillinger og aktuelt stof og kunne forholde sig kritisk til disse på et fagligt grundlag
inddrage forskellige perspektiver til forklaring af psykologiske problemstillinger, herunder placere psykologisk teori i en videnskabsteoretisk ramme
demonstrere kendskab til fagets forskningsmetoder, herunder kunne diskutere etiske problemstillinger i psykologisk forskning, samt kunne skelne mellem hverdagspsykologi og videnskabelig baseret psykologisk viden
demonstrere kendskab til, hvordan viden genereres inden for psykologi, og på den baggrund selv være i stand til at designe og gennemføre mindre former for feltundersøgelser, herunder kunne præsentere og forholde sig til resultaterne med brug af et metodisk begrebsapparat
vurdere betydningen af historiske og kulturelle faktorer i forhold til menneskers adfærd
formidle psykologisk viden skriftligt og mundtligt med et fagligt begrebsapparat på en klar og præcis måde
perspektivere psykologis bidrag til såvel de humanistiske videnskaber som natur- og samfundsvidenskaberne.
2.2 Kernestof
Kernestoffet er følgende:
Socialpsykologi
gruppepsykologiske processer og social indflydelse
interpersonel kommunikation
social kognition, herunder stereotyper og fordomme
kulturpsykologi.
Udviklingspsykologi
menneskets udvikling i et livslangt perspektiv, herunder betydningen af arv, miljø, og kultur
omsorg og familiens betydning for udvikling, herunder betydningen af sårbarhed versus resiliens.
Kognition og læring
psykologiske, sociale og kulturelle forholds betydning for læring, intelligens, motivation og hukommelse
perceptionen og tænkningens betydning for menneskets forståelse af omverdenen.
Personlighed og identitet
selv, identitet og personlighed
individuelle forskelle i livsstil og håndteringen af udfordringer, herunder arbejde, stress og coping.
2.3 Supplerende stof
Eleverne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof i faget psykologi, herunder det eventuelle samspil med andre fag, skal perspektivere og uddybe kernestoffet og i det hele taget udvide den faglige horisont, så eleverne kan leve op til de faglige mål, som de er beskrevet under 2.1.
Afhængig af den enkelte uddannelses profil skal det supplerende stof, sammen med kernestoffet, tilrettelægges således, at det bidrager til realisering af den pågældende uddannelses formål. Der kan være tale om at vægte:
det praksis- og anvendelsesorienterede
arbejds- og erhvervsrelaterede perspektiver
videnskabelige og metodiske forhold.
Kernestoffet skal udbygges med mindst ét af følgende områder: Sundhedspsykologi, psykisk dysfunktionalitet, neuropsykologi, idrætspsykologi, mediepsykologi, arbejds- og organisationspsykologi, menneske-maskine-psykologi, pædagogisk psykologi, retspsykologi.
3. Tilrettelæggelse
Undervisningen tilrettelægges således, at eleverne opnår en helhedsorienteret og sammenhængende forståelse af de psykologiske forhold undervisningen omfatter. Læreren er ansvarlig for undervisningens tilrettelæggelse, og at den gennemføres i varierende former og læringsrum.
3.1 Didaktiske principper
Det bærende princip for tilrettelæggelsen er en temaorienteret undervisning, hvor samtlige kernestoffets delområder er belyst ved undervisningens afslutning. Eleverne skal sikres medindflydelse på undervisningens indhold og form, og de skal understøttes i deres selvstændighed og ansvarlighed ved brug af en bred vifte af undervisnings- og læringsformer. Disse og de metakognitive aspekter i faget skal inddrages således, at de medvirker til udvikling af personlige og sociale kompetencer baseret på et fagligt udgangspunkt, ligesom studiekompetencen skal udvikles gennem arbejdet med den kritiske tænkning og i samspil med andre fag.
3.2 Arbejdsformer
Undervisningen organiseres med henblik på variation og progression. Der skal varieres mellem lærercentrerede og elevcentrerede undervisningsformer, og der skal veksles mellem induktive og deduktive principper, herunder projektorganiserede arbejdsformer.
Alt efter mulighed etableres der forbindelse til den praktiske verden. Forskellige medier og informationsteknologier inddrages.
Undervisningen skal omfatte udarbejdelsen af mindst ét større produktorienteret projektarbejde, hvor eleverne selvstændigt fordyber sig i en faglig problemstilling bl.a. ved læsning af originaltekster og ved gennemførelse og bearbejdning af mindre former for feltundersøgelser.
3.3 It
It indgår naturligt som et redskab i undervisning og læring bl.a. i form af internet-baseret videnssøgning og til formidling. Undervisningen skal omfatte brug af og faglig stillingtagen til forskellige former for it-baserede programmer med psykologifagligt indhold.
3.4 Samspil med andre fag
Psykologi er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse/studieområdet ifølge de bestemmelser, der gælder for disse forløb. I det omfang, samspil med andre fag er muligt, etableres flerfaglige læringssammenhænge. Fagets stofområder giver naturlige berøringsflader til samtlige fag, som på forskellige måder beskæftiger sig med mennesket, og samarbejdet med andre fag giver mulighed for fordybelse og større indsigt i de respektive fags bidrag til helheden.
4. Evaluering
4.1 Løbende evaluering
Formålet med den løbende evaluering er at sikre kvaliteten af undervisningen samt styrke den enkelte elevs læring. Den løbende evaluering skal ligeledes vise elevens faglige kunnen i forhold til de i 2.1 beskrevne kompetencemål. Samtidig giver den løbende evaluering mulighed for at understøtte fagets metakognitive aspekter.
Evaluering gennemføres flere gange i løbet af undervisningen i skriftlig eller mundtlig form. Det skal sikres, at der ved undervisningens afslutning har været benyttet forskellige evalueringsformer.
4.2 Prøveformer
Der afholdes en mundtlig prøve, idet skolen vælger en af følgende to prøveformer:
a) Mundtlig prøve på grundlag af et ukendt bilagsmateriale valgt af eksaminator. Eksamensspørgsmålet skal være forsynet med en overskrift ledsaget af en kortfattet temabeskrivelse, og bilagsmaterialet skal være afpasset forberedelsestidens længde. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.
Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives mindst 3 timers forberedelsestid til udarbejdelse af en synopsis. Såfremt skolen har bestemt, at forberedelsen kan foregå i grupper, vælger eksaminanderne, om de vil forberede sig i gruppe eller individuelt.
Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af sin synopsis, suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. I øvrigt former eksaminationen sig som en samtale mellem eksaminator og eksaminand.
b) Mundtlig prøve på grundlag af et kendt tema med ukendt bilagsmateriale valgt af eksaminator. Eksamensspørgsmålet skal være forsynet med en overskrift, der angiver det kendte tema, og bilagsmaterialet skal være afpasset forberedelsestidens længde. Prøvematerialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.
Eksaminationstiden er 30 minutter. Der gives mindst 24 timers forberedelsestid til udarbejdelse af en synopsis. Såfremt skolen har bestemt, at forberedelsen kan foregå i grupper, vælger eksaminanderne, om de vil forberede sig i gruppe eller individuelt.
Prøven er todelt.
Første del af prøven består af eksaminandens præsentation og fremlæggelse af sin synopsis suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Anden del former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator.
Eksaminationstiden fordeles mellem de to dele, således at første del udgør ca. 1/3 af eksaminationstiden.
4.3 Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen udtrykker, i hvilken grad eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er beskrevet i 2.1.
Der lægges vægt på, at eksaminanden kan:
beskrive den givne problemstilling psykologifagligt
analysere ved hjælp af psykologisk teori og metode
vurdere den/de anvendte psykologiske teoris/teoriers forklaringsværdi og begrænsninger
perspektivere psykologiske problemstillinger
forholde sig til metodiske problemstillinger
strukturere og formidle psykologisk viden med brug af et fagligt begrebsapparat
indgå i en faglig dialog.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering.