Obligatorisk fag på 2-årigt HF – rev. juni 2008
Uddannelsestiden for engelsk B på HF er 210 timer. Den enkelte skole bestemmer timernes fordeling.
1. Identitet og formål
1.1 Identitet
Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold. Faget omfatter anvendelse af engelsk i skrift og tale foruden en viden om fagets stofområder.
1.2 Formål
Det er formålet med undervisningen, at kursisterne gennem arbejdet med engelsk opnår evne til at forstå og anvende det engelske sprog, således at de kan orientere sig og agere i en globaliseret verden. Det er derudover formålet, at kursisterne opnår viden om britiske, amerikanske og andre engelsksprogede landes samfundsforhold og kulturer, og at deres forståelse af egen kulturbaggrund derved udvikles. Faget skaber grundlag for, at kursisterne kan kommunikere på tværs af kulturelle grænser. Undervisningen i fagets forskellige discipliner bidrager til at udvikle kursisternes sproglige, kulturelle og æstetiske viden og bevidsthed og dermed deres generelle studiekompetence.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1 Faglige mål
Kursisterne skal kunne:
a) stå mundtligt og skriftligt engelsk om almene og faglige emner
b) læse engelske tekster meningsfyldt op
c) beherske et varieret ordforråd, som gør det muligt at deltage i en samtale og diskussion på engelsk
d) give en nuanceret, sammenhængende mundtlig og skriftlig fremstilling af et kendt emne på et flydende og hovedsageligt korrekt engelsk
e) kunne gøre rede for indhold og synspunkter i forskellige typer engelske tekster
f) analysere ikke-litterære tekster
g) analysere og fortolke litterære tekster
h) perspektivere den enkelte tekst i forhold til samfundsmæssige, kulturelle og historiske sammenhænge
i) anvende en grundviden om historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA til analyse og perspektivering af aktuelle forhold
j) formulere egne synspunkter på engelsk med anvendelse af hensigtsmæssige kommunikationsstrategier
k) anvende faglige opslagsværker og øvrige hjælpemidler
l) benytte hensigtsmæssige sprogindlæringsstrategier.
2.2 Kernestof
Kernestoffet er:
a) det engelske sprogs grammatik, ortografi og tegnsætning
b) udtale, ordforråd og idiomatik
c) kommunikationsstrategier, standardsprog og variation
d) det engelske sprog som globalt kommunikationssprog
e) orskellige typer nyere litterære og ikke-litterære tekster
f) tekstanalytiske begreber
g) væsentlige historiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Storbritannien og USA
h) historiske og aktuelle forhold i andre dele af den engelsktalende verden.
Litterære og ikke-litterære tekster i kernestoffet skal være ubearbejdede og på autentisk engelsk.
2.3 Supplerende stof
Kursisterne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet og udvider kursisternes faglige horisont. Der indgår tekster og andre udtryksformer fra nyeste tid, som har udgangspunkt i den engelsktalende verden, samt stof på engelsk fra andre fagområder.
3. Tilrettelæggelse
3.1 Didaktiske principper
Undervisningen skal tage udgangspunkt i et fagligt niveau svarende til kursisternes niveau fra grundskolen. Undervisningen tilrettelægges, så der veksles mellem induktivt og deduktivt tilrettelagte forløb.
Arbejdet med sprog, tekst og kultur integreres, således at kursisterne oplever en klar sammenhæng mellem udtryksmåde, stof og kommunikationssituation.
Der skal arbejdes med lytte-, læse- og kommunikationsstrategier, og kursisternes egen sprogproduktion i skrift og tale skal prioriteres højt. Undervisning i tekstanalyse og fremmedsprogstilegnelse skal tilpasses den faglige progression. Arbejdssproget er helt overvejende engelsk.
3.2 Arbejdsformer
Arbejdet med faget organiseres fortrinsvis i emner. Der skal indgå mindst 6 emner med udgangspunkt i fagets kernestof og i det supplerende stof.
Undervisning og arbejdsformer, der fortrinsvis er lærerstyrede, skal gradvist afløses af undervisning og arbejdsformer, der giver kursisterne større selvstændighed og ansvar. Arbejdsformer og metoder skal passe til de faglige mål, og det skriftlige og mundtlige arbejde skal varieres, så kursisterne udvikler en nuanceret og fleksibel udtryksfærdighed i både skrift og tale.
Arbejdet med fagets skriftlige side skal tilrettelægges, så det indgår som støtte for tekst- og emnearbejdet og som støtte for sprogindlæringen. Det skriftlige arbejde skal også indgå som selvstændig disciplin og tilrettelægges, så kursisterne udvikler evne til at beherske det engelske sprogsystem i en fri skriftlig fremstilling og til at udtrykke sig klart og nuanceret på hovedsageligt korrekt engelsk.
Undervisningen i skriftlig udtryksfærdighed tilrettelægges, så kursisterne trænes i arbejdet med et bredt spektrum af genrer. Undervisningens fokus skal være på både skriveprocessen, herunder forskellige hensigtsmæssige skrivestrategier, og på det færdige produkt og dets kvaliteter.
3.3 It
It skal anvendes som redskab til støtte for tekstarbejdet og for arbejdet med den færdighedsmæssige side af sprogtilegnelsen. Den praktiske anvendelse af it skal styrke kursisternes evne til at søge og udvælge relevant fagligt materiale fra et større stofområde. Kursisterne skal opnå kendskab til de forskelle i kommunikationsstrategier, som knytter sig til anvendelse af forskellige elektroniske genrer.
3.4 Samspil med andre fag
Faget er omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene. Den mundtlige og skriftlige sprogfærdighed skal i dette samspil styrkes ved, at kursisterne tilegner sig og formidler dele af det faglige stof på engelsk.
Engelsk skal med udgangspunkt i fagets kernestof og det supplerende stof bidrage til at udbygge og belyse det faglige indhold i og perspektivet på stofområder, som behandles i samspillet.
På hf-enkeltfag tilgodeses det faglige samspil i det omfang, som tilrettelæggelsen muliggør.
4. Evaluering
4.1 Løbende evaluering
Ved indgangsniveauet og i årets løb skal der foretages evaluering i form af screening eller andre individuelle test for at fastslå den enkelte kursists niveau og progression. For at kursisterne kan få et redskab til at vurdere egen videntilvækst, skal der desuden foretages selvevaluerende test.
4.2 Prøveformer
Der afholdes en skriftlig og en mundtlig prøve.
Den skriftlige prøve
Grundlaget for den skriftlige prøve er et todelt centralt stillet opgavesæt. Hele opgavesættet udleveres ved prøvens start.
Prøvens varighed er 5 timer. I den første time må computer eller faglige hjælpemidler ikke benyttes.
Efter 1 time indsamles alle besvarelser af første del af opgavesættet, og herefter må alle hjælpemidler benyttes til besvarelse af anden del af opgavesættet.
Den mundtlige prøve
Med udgangspunkt i et ukendt, ubearbejdet tekstmateriale, der er tematisk tilknyttet et studeret emne, prøves i præsentation, samtale, tekstforståelse og perspektivering. De emner, der indgår som grundlag for prøven, skal tilsammen dække de faglige mål og kernestoffet. Tekstmaterialets omfang er 5-7 normalsider. Materialet sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.
Eksaminationstiden er 30 minutter. Tekstmaterialet med tilknytning til et af de studerede emner udleveres dagen før prøven, og forberedelsestiden er mindst 24 timer.
Det samme ukendte prøvemateriale må højst anvendes ved 3 eksaminationer på samme hold.
4.3 Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.1.
Ved den skriftlige prøve lægges der vægt på eksaminandens beherskelse af det engelske sprog, forståelse af forlægget og færdighed i skriftlig fremstilling på engelsk.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af den samlede besvarelse.
Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på, at eksaminanden på et flydende og hovedsageligt korrekt engelsk kan præsentere, analysere, fortolke og perspektivere det ukendte tekstmateriale og anvende den viden, der er opnået i arbejdet med det studerede emne. Endvidere lægges der vægt på evnen til at formidle egne synspunkter og argumenter.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.