HF-e rev. juni 2008
Uddannelsestiden for biologi C på HF er 75 timer. Den enkelte skole bestemmer timernes fordeling.
1. Identitet og formål
1. 1.1 Identitet
Biologi er et naturvidenskabeligt fag, hvor undersøgelser og eksperimenter i såvel laboratoriet som naturen skaber grundlag for indsigt i de biologiske systemers kompleksitet og mangfoldighed.
Biologi er læren om livets oprindelse og udvikling og om livsprocesser på alle niveauer fra det molekylære til det globale. Faget beskæftiger sig med de levende organismers indbyrdes samspil, med deres relationer til det omgivende miljø og med betydningen af menneskelig aktivitet, herunder mulighederne for naturforvaltning og for bæredygtig udvikling.
Faget omhandler biologiens praktiske anvendelse og perspektiver i tilknytning til bl.a. den bioteknologiske udvikling inden for det medicinske område og i forbindelse med biologisk produktion.
Faget bidrager til menneskets forståelse af sig selv som biologisk væsen og giver den faglige baggrund for at kunne handle biologisk forsvarligt i dagligdagen og i forhold til langsigtede samfundsspørgsmål med biologisk indhold.
1.2 Formål
Formålet med biologiundervisningen er at stimulere kursisternes interesse for biologiske spørgsmål og at bidrage til hf-uddannelsens overordnede målsætning om faglig indsigt, studiekompetence og almendannelse.
Kursisternes viden om udvalgte biologiske områder skal uddybes under hensyntagen til deres egne praktiske erfaringer og tidligere uddannelsesforløb. De skal herunder opnå indsigt i væsentlige biologiske sammenhænge med tilknytning til sundhed, miljø og bioteknologi.
Kursisterne skal have erfaring med systematisk at indsamle, behandle og formidle biologisk information, og de skal udvikle evne til at forholde sig kritisk og konstruktivt til biologisk forskning og dens anvendelse.
Kursisterne skal tilegne sig biologisk tankegang og metode, så de kan anvende den i det daglige. De skal desuden i sammenhæng med andre faglige angrebsvinkler kunne forholde sig analyserende og nuanceret til biologiske problemstillinger med etiske og samfundsmæssige perspektiver.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1 Faglige mål
Kursisterne skal kunne:
a) indhente biologisk information fra forskellige kilder og vurdere materialets kvalitet
b) foretage systematiske observationer og indsamle data såvel i laboratoriet som i naturen
c) udføre eksperimentelt arbejde under hensyntagen til almindelig laboratoriesikkerhed
d) opstille enkle hypoteser som udgangspunkt for biologiske eksperimenter
e) identificere og diskutere fejlkilder og forklare betydningen af kontrolforsøg
f) analysere figurer og data og sætte dem i relation til relevante forklaringsmodeller
g) bearbejde og formidle resultater fra eksperimentelt arbejde
h) udtrykke sig både mundtligt og skriftligt om biologiske sammenhænge med inddragelse af relevante faglige begreber
i) diskutere samfundsmæssige og etiske perspektiver i tilknytning til problemstillinger med biologisk indhold.
2.2 Kernestof
Kernestoffet er:
a) udvalgte organiske stoffer og deres biologiske betydning herunder DNA´s opbygning og funktion
b) cellers struktur og funktion samt udvalgte cellulære processer
c) almene genetiske begreber og sammenhænge herunder samspillet mellem arv og miljø
d) den biologiske baggrund for anvendt bioteknologi
e) udvalgte organsystemers opbygning og funktion set i sundhedsmæssig sammenhæng
f) udvalgte økologiske processer og deres betydning.
2.3 Supplerende stof
Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet og/eller inddrager nye faglige områder på en sådan måde, at fagets praktiske, samfundsmæssige og etiske aspekter bliver fremhævet.
3. Tilrettelæggelse
3.1 Didaktiske principper
Undervisningen er tematisk og tager udgangspunkt i aktuelle biologiske problemstillinger samt kursisternes erfaringer.
Det eksperimentelle arbejde integreres med det teoretiske stof, således at arbejdet med naturvidenskabelige redskaber og metoder stimulerer kursisternes aktivitet og kreativitet. Desuden skal anvendelsesorienterede aspekter inddrages i videst muligt omfang.
3.2 Arbejdsformer
Der veksles mellem forskellige arbejdsformer, så der er progression fra mere bundne undervisningsaktiviteter til selvstændigt arbejde. I valget af arbejdsformer skal der tages hensyn til at udvikle kursisternes erfaring med både individuelle og kollektive arbejdsformer, herunder projektarbejde.
Der skal være fokus på det anvendelsesorienterede gennem hele forløbet. Udadrettede aktiviteter indgår som en integreret del af undervisningen.
Det eksperimentelle arbejde skal integreres i den daglige undervisning og har et omfang, der svarer til ca. ¼ af fagets uddannelsestid.
Der udarbejdes et antal rapporter og/eller projektprodukter, der rettes og kommenteres af læreren. En eller flere rapporter kan afløses af andre produktformer.
Gennem det skriftlige arbejde i biologi skal kursisterne:
udvikle deres biologiske viden og indøve naturvidenskabelige arbejdsmetoder
opøve deres evne til at formidle naturvidenskabelig information korrekt og præcist
opøve evne til at redegøre for, analysere og diskutere eksperimentelle data og naturvidenskabelige problemstillinger
fordybe sig i udvalgte naturvidenskabelige problemstillinger.
Den skriftlige dimension i biologi er væsentlig, idet den faglige viden hermed får et klart anvendelsesorienteret aspekt. Arbejdet omfatter:
journaler over det eksperimentelle arbejde samt rapporter udarbejdet på baggrund af journalerne
produkter som resultat af projektarbejde
andre typer opgaver.
3.3 It
It inddrages i undervisningen, hvor det er hensigtsmæssigt for at nå de faglige mål, ved at anvende dataopsamling, databehandling i regneark, informationssøgning, skriftlig fremstilling, konferencer og præsentation.
3.4 Samspil med andre fag
Hvor det er muligt, lægges der op til, at faget indgår i samspil med andre fag med det formål yderligere at uddybe og perspektivere kernestof og anvendelsesaspekter i faget.
4. Evaluering
4.1 Løbende evaluering
Kollektiv og individuel evaluering gennemføres ca. halvvejs i undervisningsforløbet og i øvrigt på kursist- eller lærerinitiativ.
Den individuelle evaluering tager udgangspunkt i de faglige mål. Her evalueres kursistens aktuelle standpunkt, og det vurderes, om der er behov for ændring af arbejdsmetoder og -indsats.
Den kollektive evaluering tager udgangspunkt i forløbet af den daglige undervisning fx i forbindelse med afslutningen af et tema. På baggrund af evalueringen vurderer lærer og kursister i fællesskab, om der er behov for justeringer.
4.2 Prøveform
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en opgave udarbejdet af eksaminator. Opgaverne skal indeholde en overskrift og præciserende underspørgsmål samt bilagsmateriale. Hver opgave vedlægges normalt såvel kendte som ukendte bilag. Det eksperimentelle arbejde og projekterne skal indgå i så mange eksamensspørgsmål som muligt.
Eksaminationstiden er 24 minutter. Forberedelsestiden er 24 minutter.
Eksaminationen tager udgangspunkt i eksaminandens præsentation og fremlæggelse af opgaven suppleret med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Censor kan inddrages i eksaminationen.
4.3 Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er anført i pkt. 2.1.
Der lægges vægt på eksaminandens evne til at:
udtrykke sig korrekt og præcist med anvendelse af biologiske fagudtryk
strukturere og formidle stoffet
analysere og vurdere resultater fra eksperimentelt arbejde
forklare modeller, der beskriver biologiske sammenhænge
analysere og forklare figurer, der repræsenterer biologiske sammenhænge
sætte ukendt materiale i relation til kendte problemstillinger
perspektivere sin biologiske viden og inddrage samfundsmæssige og etiske aspekter.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af eksaminandens præstation.