Billedkunst C - stx, juni 2010
1. Identitet og formål
1.1. Identitet
Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt.
Kunst og arkitektur tjener forskellige formål i forskellige historiske og kulturelle sammenhænge. I dag undersøger, udfordrer og forandrer kunst og arkitektur vores syn på verden gennem sansning og erkendelse.
I faget undersøges visuelle udtryk som værende afhængige af tid, kultur og individ. Endvidere undersøges forskellige opfattelser af, hvordan kunst og arkitektur udformes, analyseres og fortolkes.
1.2. Formål
Det er fagets formål, at eleverne opnår forståelse for visuelle og rumlige fænomener, herunder billedkunst og arkitektur, både på enkeltværksniveau og i større sammenhænge. Eleverne tilegner sig visuel kompetence til at kunne orientere sig i visuelle kulturer og til at kunne arbejde med det visuelles betydning. Kompetencen opøves gennem relevante æstetiske arbejdsprocesser, praktiske såvel som teoretiske.
2. Faglige mål og fagligt indhold
2.1. Faglige mål
Eleverne skal kunne:
? skelne mellem personlig kunstoplevelse og analytisk tilgang
? løse elementære visualiseringsopgaver i samspil med det analytiske arbejde med andres eller egne billeder
? vælge og analysere et relevant billedmateriale med udgangspunkt i en overskuelig faglig problemstilling. Elevens eget arbejde skal indgå i billedmaterialet.
? samle analytiske resultater i en konklusion
? forstå kunstfaglige tekster på et elementært niveau
? skelne mellem tre udvalgte kunsthistoriske perioder med den i kernestof nævnte spredning og beskrive disse periodes væsentligste træk
? kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk.
2.2. Kernestof
Kernestoffet er:
? praktisk og teoretisk arbejde med billeder på flader, skulpturer og installationer samt arkitektur
? udvalgte værker og tekster herom med følgende spredning: 1) før ca. 1750, 2) efter ca. 1750 samt 3) kunst fra de seneste fem år, herunder global samtidskunst. Inden for disse perioder vælges værker fra tre kategorier: a) billeder på flader, b) skulpturer og installationer samt c) arkitektur.
? praktisk og teoretisk arbejde med mindst to ud af følgende tre typer faglige problemstillinger: formalanalytiske, betydningsanalytiske og socialanalytiske
? praktisk og teoretisk arbejde med mindst to forskellige visuelle gengivelsesstrategier, herunder forskellige metoder, hvorpå der kan afbildes eller synliggøres noget
? praktisk og teoretisk arbejde med kreativitet.
2.3. Supplerende stof
Eleverne kan kun opfylde de faglige mål ved at supplere kernestoffet med andre værker, tekster, øvelser eller udstillingsbesøg, der uddyber kernestoffets emner, så der fremdrages flere dimensioner og perspektiver.
Eleverne kan kun opfylde de faglige mål ved at inddrage værker, som eleverne selv vælger eller formgiver.
Visuelt materiale og visuelle problemstillinger i andre fag inddrages som supplerende stof i billedkunst C i forbindelse med lokale samspilsformer, eksempelvis studieretningssamarbejde og almen studieforberedelse.
3. Tilrettelæggelse
3.1. Didaktiske principper
Eleverne oplever kunst og arkitektur på første hånd og via reproduktioner. Disse møder med kunst og arkitektur inddrages aktivt i undervisningen som udgangspunkt for og viderebearbejdning af analytiske problemstillinger.
Undervisningen skal tilrettelægges som en udvikling fra lærerstyrede forløb til mere selvstændigt arbejde. Undervisningen skal opfordre eleverne til at stille selvstændige spørgsmål til forskellige måder at anskue og fremstille kunst og arkitektur på. Undervisningen skal være tilrettelagt på en måde, så praktiske og teoretiske arbejdsformer hænger sammen og supplerer hinanden i forhold til afgrænsede, tematiske problemstillinger.
Det praktiske og teoretiske arbejde optræder altid som et middel til at opfylde de overordnede faglige mål og er ikke et mål i sig selv.
I tilrettelæggelsen af det praktiske og teoretiske arbejde skal eleven altid gøres bekendt med, hvad der konkret forventes. Dette gælder såvel det teoretiske som det praktiske arbejde.
3.2. Arbejdsformer
Fagets arbejdsformer veksler mellem klasseundervisning, korte kursusforløb og projektperioder, hvor eleverne arbejder individuelt eller i grupper. Klasseundervisning og kursusforløb giver teoretiske og praktiske redskaber, som eleverne kan bruge i projektarbejdet.
Ved afslutningen af undervisningsperioden gennemfører eleverne et selvstændigt, individuelt eksamensprojekt, hvor eleverne arbejder ud fra en problemformulering, som faglæreren formulerer. Læreren optræder som vejleder.
Der arbejdes sammenhængende med praktiske og teoretiske elementer. Der arbejdes praktisk med at visualisere de teoretiske elementer, ligesom de teoretiske reflektioner i forbindelse med det praktiske arbejde altid fastholdes i noteform.
Fælles for alle arbejdsformer er, at processen og opgaveløsninger, dvs. research, valg, fravalg og resultater, skal samles i en portfolio. Skriftlige opgaver, billedmateriale og litteratur samles ligeledes i portfolioen.
Resultaterne af undervisningen vises udenfor billedkunstlokalet i form af udstillinger eller præsentationer for at opøve elevernes kompetence til at kommunikere om og ved hjælp af visuelle udtryk.
3.3. It
It bruges i undervisningen som kommunikationsmiddel, som udtryksmiddel, som billedreproduktivt medie, til informationssøgning og som kunstnerisk billedmedie.
3.4. Samspil med andre fag
Dele af kernestof og supplerende stof i billedkunst som obligatorisk fag og studieretningsfag vælges og behandles, så det bidrager til styrkelse af det faglige samspil i studieretningen.
I samarbejdet i almen studieforberedelse med gymnasiets øvrige fag lærer eleverne at forstå billeder og arkitekturs betydning i en historisk, samfundsmæssig og kulturel kontekst.
4. Evaluering
4.1. Løbende evaluering
Elevens arbejde, progression og selvevaluering fastholdes i portfolioen.
Med udgangspunkt i portfolioen vurderes elevens arbejde løbende i forhold til de stillede opgaver. Eleven redigerer sin portfolio, så teoretiske og praktiske problemformuleringer, researchmateriale og opgaveløsninger tydeligt formidles.
4.2. Prøveform
Der afholdes en mundtlig prøve, som består af to dele:
? en prøve i eksaminandens eksamensprojekt
? en prøve i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af en opgave, som tager udgangspunkt i eksaminandens portfolio, jf. pkt. 3.2.
Eksaminanden vælger rækkefølgen eller kan vælge at flette de to dele sammen.
Eksaminationstiden er ca. 30 minutter pr. eksaminand. Forberedelsestiden er ca. 60 minutter pr. eksaminand.
Prøvedelen i eksaminandens eksamensprojekt
Grundlaget for denne del af prøven er eksaminandens eksamensprojekt. Denne del af eksaminationen består af et indledende oplæg, hvor eksaminanden redegør for og diskuterer centrale elementer i projektet, samt af en uddybende samtale mellem eksaminand og eksaminator.
Eksaminationstiden er maksimalt 10 minutter for denne del af prøven.
Prøvedelen i det teoretisk-analytiske stof på grundlag af eksaminandens portfolio
Opgaven formuleres af eksaminator inden for et emne, der er valgt således, at eksaminanden kan inddrage eksempler på tværs af portfolioen, jf. pkt. 3.2. Eksemplerne er dels fremstillet af eksaminanden, dels fotografier eller reproduktioner af eksempler fremstillet af andre.
Eksaminanden besvarer opgaven med udgangspunkt i portfolioens indhold. Besvarelsen uddybes i en efterfølgende samtale mellem eksaminand og eksaminator.
Den selvstuderende
Til eksamenen har eksaminanderne lavet en portfolio, som er i overensstemmelse med læreplanens krav. Portfolioen indeholder en samling selvlavede arbejder, reproduktioner eller værker lavet af andre samt relevant litteratur. Portfolioen skal indeholde materiale, så eksaminanderne kan vise, at de har opnået de nødvendige faglige mål, jf. pkt. 2.1., og portfolioen skal have den bredde, der nævnes i læreplanens afsnit om kernestoffet, jf. pkt. 2.2., samt supplerende stof, jf. pkt. 2.3.
Eksamen foregår i øvrigt som beskrevet i læreplanen.
Eksaminator formulerer én eksamensopgave på grundlag af portfolioens indhold.
4.3. Bedømmelseskriterier
Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.1.
Ved bedømmelsen af den mundtlige prøve i eksaminandens eksamensprojekt lægges desuden vægt på eksamensprojektets idé og udførelse i forhold til den opstillede problemformulering.
Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af produktionen og eksaminandens præstation i prøvens to dele.